ection>
VIDEN I VERDENSKLASSE
»… Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie«
Søren Schauser, Berlingske
TÆNKEPAUSER 1-48
FRIHED af Hans-Jørgen Schanz
NETVÆRK af Jens Mogens Olesen
MONSTRE af Mathias Clasen
TILLID af Gert Tinggaard Svendsen
LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen
FJENDSKAB af Mikkel Thorup
FOLK af Ove Korsgaard
DANMARK af Hans Hauge
NATUR af Rasmus Ejrnæs
VREDE af Thomas Nielsen
MYRER af Hans Joachim Offenberg
POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop
KROPPEN af Verner Møller
KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus
ERINDRING af Dorthe Berntsen
HÅB af Bertel Nygaard
TID af Ulrik Uggerhøj
SANDHED af Helge Kragh
MENNESKETaf Ole Høiris
MAGI af Jesper Sørensen
LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen
TERROR af Carsten Bagge Laustsen
LITTERATUR af Dan Ringgaard
ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig
FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard
LYKKE af Christian Bjørnskov
UNIVERSET af Steen Hannestad
SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen
GUD af Svend Andersen
SEX af Ditte Trolle
NYDELSE af Rasmus Ugilt
KORRUPTION af Mette Frisk Jensen
POLITIK af Michael Bang Petersen
TRO af Peter Lodberg
HJERNEN af Leif Østergaard
HJERTET af Diana M. Røpcke
VILJE af Søren R. Fauth
SPROG af Mikkel Wallentin
OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund
SMAG af Susanne Højlund
TORTUR af Morten Dige
TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin
EUROPA af Jørgen Møller
GAVEN af Anders Klostergaard Petersen
ALDER af Suresh Rattan
VIDEN af Kristian Hvidtfelt Nielsen
TAL af Henrik Kragh Sørensen
DEMOKRATI af Svend-Erik Skaaning
Svend-Erik Skaaning
tæn
ke
pau
se
r
VI ER NÆSTEN ALLE DEMOKRATER
VÆKKELSE FORAN TV-SKÆRMEN
Som barn sad jeg i begyndelsen af 1980’erne ligesom mange andre i familiens skød og fulgte med på valgaftenen, når journalisterne på Danmarks Radio offentliggjorde de seneste resultater fra folketingsvalgene. Til hverdag rapporterede medierne også dengang om politisk undertrykkelse i andre dele af verden. Alligevel blev min bevidsthed om, at
En strejke, der begyndte på skibsværftet i Gdansk, var blevet landsdækkende. Meget overraskende gik magthaverne ind på at forhandle med oppositionsbevægelsen Solidaritet. Den blev anført af elektrikeren Lech Walesa, der i 1990 endte med at blive Polens præsident. Da der først blev åbnet op for politiske reformer i Polen, brød de andre kommunistiske regimer i Østeuropa sammen året efter, og i dag er mange af landene demokratiske medlemmer af EU.
Denne begivenhed var en øjenåbner for mig og lagde grundstenen for det, som sandsynligvis ender med at blive en livslang fascination af demokratiets væsen – både som politisk idé og som styreform. Demokrati er så aktuelt som aldrig før, og forhåbninger og udviklinger fremprovokerer en lang række spørgsmål. Hvad er demokrati egentlig? Hvor og hvornår er demokratier vokset frem? Hvad hæmmer og fremmer demokratisk udvikling? Hvilke virkninger har demokrati, og hvilke udfordringer står demokratiet over for i dag?
FRA HADEOBJEKT TIL HJERTEBARN
Ordet demokrati kommer af oldgræsk. Demos betyder folk, kratos betyder styre, og tilsammen bliver det til folkestyre. Der er altså ikke uenighed om, hvor ordet stammer fra. Til gengæld er der mange opfattelser af, hvad det betyder. Selv om de fleste af os vil henvise til frihed og lighed som demokratiske kernebegreber, kommer vi ikke af den grund nærmere en afklaring. Der hersker nemlig også stor uenighed om, hvad vi mener med disse begreber.
Den engelske filosof Walter Bryce Gallie ramte derfor hovedet på sømmet, da han i 1956 omtalte demokrati som det bedste eksempel på et værdiladet begreb, der har en fundamentalt omstridt betydning. I dag anser langt de fleste mennesker demokrati som noget positivt. Men samtidig kan vi ikke blive enige om, hvad demokrati i bund og grund er for en størrelse.
Demokrati har nu ikke altid været et plusord. Faktisk var der ingen demokratiske lande i perioden mellem Romerrigets erobring af de græske bystater i 146 f.v.t. og frihedsrevolutionerne i USA og Frankrig i henholdsvis 1776 og 1789. Demokrati blev i det hele taget opfattet som en mindreværdig og uhensigtsmæssig styreform. Selv efter omvæltningerne i USA og Frankrig var kritikerne i overtal.
I 1790 udpegede konservatismens fader, engelske Edmund Burke, demokrati til at være den mest skammelige ting i verden. Den danske filosof Søren Kierkegaard var heller ikke videre begejstret. Da udkastet til en dansk grundlov blev diskuteret i 1848, fremhævede han, at folkestyre er den mest åndløse form for tyranni. Det underminerer alt, der er stort og ophøjet.
Det var først med de vestlige demokratiers sejre i de to verdenskrige mod Tyskland og dets alliancepartnere, at det positive syn på demokrati for alvor spredte sig. Senest fik demokratiets udbredelse for alvor vind i sejlene, da Den Kolde Krig sluttede. I 1989 talte den amerikanske politolog Francis Fukuyama ligefrem om, at vi havde nået historiens ende. Det liberale demokrati med frie valg og respekt for fundamentale frihedsrettigheder stod ifølge ham tilbage som den eneste legitime styreform.
På den baggrund er det ikke overraskende, at langt de fleste