En adelig Opdager. Marsh Richard

hvor De er! Jeg skal tale et Sekund med Hr. Parker!«

      Idet Greven naaede op mod Trappen, kom Parker farende ned, synlig indigneret.

      »Naa … ja, det var saamæn paa Tide, de indfandt Dem. Herregud, Menneske, det er jo en Sag af den yderste Vigtighed.«

      Detektiven smilte: »Saa ud med Sproget. Nu har De mig jo!«

      Med de Ord tog Greven den lille Mand venskabeligt under Armen, og før han fik Tid at gøre Modstand, var han puttet ind i Drosken.

      »Kør Kusk, alt hvad De kan, De ved jo hvorhen!«

      Atter af Sted. Hvem af de to Fremmede, der var mest forbavset, er vanskeligt at sige. Parker talte først.

      »Hr. Greve! Hm! Maa jeg spørge … hvor tør De … putte mig ind i denne modbydelige Kasse sammen med saadan en … en Abekat.«

      Majendie rømmede sig advarende.

      Parker forsøgte at rejse sig, men Greven tvang ham tilbage.

      »Sid nu roligt et Øjeblik, lille Ven!«

      Majendie skelede til Parker:

      »Min Kone er myrdet, at De ved det!«

      »Myrdet?« Parker stirrede. »Myrdet? Hun er vel bare forsvunden? Hm, maaske burde man misunde Dem. Min Kone forsvinder ikke saa let … men more sig kan hun med en mørkhaaret Æventyrer …«

      »Ja, hende var det, der ødelagde min.«

      »Naa det tror De, gamle Fyr! Nej, Deres modbydelige Kvinde af en Kone....«

      Detektiven tyssede paa de ivrige Herrer. Kort efter standsede Vognen i en snæver Gyde udfor et lille Hus med en Bagerbutik og andre Smaahandlende.

      »Værsgod, mine Herrer, kom saa!«

      Nølende krøb de to Fjender ud af Vognen. Spørgende saa de paa hinanden.

      Døren til Huset stod aaben. Detektiven drev dem op ad snævre Trapper. Der var kun én Sal og én Indgang.

      Ingen Navneplade paa Døren.

      Detektiven betænkte sig lidt.

      Døren var gammel og skrøbelig. Med et kraftig Tag rev han Laasen op.

      Værelset, de kom ind i, var alt andet end indbydende.

      Parker gjorde atter Spektakel. »Hvad i al Verden er det for et hæsligt Rum. Er De gal, maa jeg spørge?«

      Detektiven tvang dem til at forholde sig rolige. Saadan gik en halv Times Tid.