Kort og sandfærdig Beretning om den vidtudraabte Besættelse udi Thisted. Árni Magnússon

ja i mange Maader overgaar den i Forskrækkelse, saa at den onde Aand endogsaa offentlig her i Kirken haver ladet sig høre imod mig, da jeg stod paa Prædikestolen i mit Embedes Forretning, ikke alene af de besattes Mund (som tidt er sket) men endog af Kirke-Hvælvingen, som særlig blev hørt sidst afvigte Dominica Invocavit47, efter at jeg midt under Prædiken havde uddrevet den Onde ved GUds Ords og Aands Kraft fra Maren Spillemands, som var bleven meget urolig i Kirken under Prædiken, og der jeg havde gjort offentlig Taksigelse til Gud for hendes Befrielse og var imod Enden af Prædiken og sagde disse Ord, at man ingen Plads skulde give Djævelen; thi hvor han fik en Fod eller Finger ind, vilde han have det alt, da blev mig lydeligen svaret af det Nørre Udskud48 Articulata voce49 trende Gange ligesom til Konfirmation50 paa det, jeg havde sagt: Ja, det vil jeg! Ja, det vil jeg! Ja, det vil jeg! Trende Gange i Rad, som jeg baade selv (omendskjønt ikke saa tydelig) og andre mange Mennesker (endda tydeligere) hørte og kan bevidne. GUD vende alting til sit herlige Navns Ære, Satans Beskæmmelse og Menneskenes Frelse. Amen!

      Thisted, den 18. April Anno 1696.

      Med denne Relation51 fulgte et Brev til Biskoppen, hvorudi Mag. Oluf begærte, at Præsterne udi de tre Herreder der i Nærværelsen maatte gaa hannem til Haande at betjene disse to Mennesker med Bøn og Sang, sluttendes samme sit Brev med en stor Omhyggelighed for at faa en skarp Inkvisition sat i Værk efter Troldkoner, at de uden Persons Anseelse maatte blive paagreben og ved haard og streng Medfart bringes til Bekjendelse.