BLIK. Irina Bjørnø

>

      Irina Bjørnø

      Photograph Irina Bjørnø

      Proofreader Inger Guldberg

      © Irina Bjørnø, 2019

      © Irina Bjørnø, photos, 2019

      ISBN 978-5-4496-1900-6

      Created with Ridero smart publishing system

      Rusland

      Jeg elsker dig af hele min sjæl —

      Mit store, mægtige, moder-land!

      Jeg bytter dig med den danske regn,

      Men inden i mig er din hellige ånd.

      To korte timer – og tyve år

      Ligger mellem mig og mægtige Dig!

      Som en lille, slimet, skrøbelig snegl

      Bevæger jeg mig på livets vej!

      Men Gud alene afgør om

      Vi to skal ses en dag igen…

      Danmark

      Pejse varmer, kulde vinder

      Salte kringler, sure miner…

      Chokolade, kaffe, kage

      Lyse nætter, mørke dage…

      Hvor skal det nye Ikea ligge?

      Ingen fattige, mange tigge…

      Flødeskum og folkeskole

      Bakken, Dannebrog og smøger.

      Storebælt med mange biler —

      Kære Danmark —

      Livets kilde!

      Asfalt vej

      Vejen er hård

      Og benene trætte

      Jeg løber og løber

      Og mærker asfalten

      Bum! Jeg falder —

      Og smadrer mit ben

      Hårdt og håbløst…

      Asfalten, vejen, sten…

      Vinger

      Du gav mig vinger – så jeg kan flyve,

      Du gav mig håb – så jeg kan smile.

      Du broderede min sjæl med en tråd af kærlighed,

      Og jeg tøede op – hvorfor skulle jeg blive overrasket?

      Du kyssede mit hjerte så ømt,

      At jeg troede på dig som et mirakel.

      Men du elskede mig ikke – du spillede bare

      Med kærlighed og ømhed – som en god skuespiller.

      Vi er begge voksne, og vi forstår alt,

      Forelskelsens spil er ikke noget nyt for os.

      Men jeg vil gerne tro på dig – eller skæbnen,

      Hvor jeg spiller Ophelia, og du – Casanova.

      Du gav mig vinger, jeg kunne flyve.

      Men vi kunne ikke klatre op på bjerget sammen,

      Og jeg vil ikke mere lyve for dig.

      Jeg forlader scenen – og dig – jeg vil ikke spille dit spil mere.

      Wings

      You gave me wings, so I can fly,

      You gave me hope, so I can laugh.

      You untied my soul with a thread of love,

      And you heal my wounds – why should I be surprised?

      You kissed my heart so tenderly,

      That I believed-you are a miracle,

      But you did not love me – you just played

      With love and tenderness – as a good actor.

      We are both adults and understand everything —

      The game of love – for us, it is not something new,

      But I want to believe in you – or in faith-

      That on stage I’m Ophelia and you’re – Casanova.

      You gave me wings – so I could fly,

      But we should not climb to heaven together.

      I will not lie to you anymore —

      I’m leaving the stage. I will not play your game – any more.

      Kender du det…

      Kender du det, at du begynder at blive i dårligt humør

      For hver bid dårlig mad,

      Som var forberedt uden kærlighed og hensyn til andre.

      Kender du det, at du begynder at være irriteret og ked af det