i samfundet ændrer sig. Set i lyset af disse års krisetider med virksomhedskonkurser og stor jobmangel, så bliver vi nødt til at skabe jobbene selv. Vi kan ikke regne med, at nogle andre sørger for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Initiativet skal komme flere steder fra, og her hjælper det, hvis man allerede tidligt i uddannelsessystemet har opnået viden om og fået erfaringer med at ideudvikle, lave forretningsplaner og realisere dem.
Velfærdsområdet er ingen undtagelse. Som beskrevet ovenfor, står vi ved en skillevej, hvor velfærden nu skal realiseres på en anden måde end hidtil. En måde, hvorpå den offentlige sektor ikke skal være eneleverandør af velfærdsydelser. Private virksomheder, selvejende institutioner og fx frivillige organisationer kan og vil formodentlig komme til at spille en meget større rolle. Igen vil dette skift blive befordret af, at langt flere ved noget om og har erfaringer med velfærdsinnovation. Her tænker vi ikke mindst på de mange unge mennesker, der er i gang med deres uddannelse og snart kommer ud og arbejder med velfærdsydelser på forskellig vis. Få universitetsstudier har i dag velfærdsinnovation på studieplanen. Det er lidt hyppigere tilfældet på erhvervsakademierne. Heller ikke hos den allerstørste gruppe af kommende velfærdsmedarbejdere, nemlig de studerende på en professionshøjskole, fylder velfærdsinnovation særligt meget i deres uddannelse. Du kan sagtens blive fx sygeplejerske, socialrådgiver eller lærer i dag uden at have stiftet bekendtskab med velfærdsinnovation på anden måde end i en skåltale til dimissionen. Det mener vi er forkert, når man ser på behovet for fornyelse af velfærdssamfundet.
Formålet med denne bog er derfor at bidrage til at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation. Vi mener, at vi i langt højere grad end i dag bør forny vores måde at indrette vores velfærdssamfund på. Jo hurtigere, jo bedre. For demografien i Danmark skriger på det, og konkurrencesituationen i den globale verden gør det samme. Skal vi fortsat have et velfærdssamfund på første klasse i Danmark, så skal vi blive ved med at udvikle vores samfund, og her vil mere velfærdsinnovation være en af nøglerne.
I disse år begynder arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet at brede sig, men der mangler fortsat viden om, hvordan velfærdsinnovation kan gribes an, og hvordan vi mere systematisk kan lære af hinandens erfaringer. Begge dele er nødvendigt for, at vi frem for spredte innovationsforsøg kan få en reel bevægelse i gang med at forny velfærdssamfundet. Det er med ønsket om at sætte yderligere gang i bevægelsen, at vi har skrevet denne (endnu en bog) om velfærdsinnovation.
Det er således bogens særlige ambition at gøre det nemmere for nuværende og kommende velfærdsmedarbejdere at få en hurtig og overskuelig introduktion til velfærdsinnovation. Med nuværende velfærdsmedarbejdere tænker vi særligt på de store medarbejdergrupper, som i dag arbejder i velfærdens frontlinje på hospitaler, skoler og sociale institutioner m.fl. i landets kommuner og regioner samt i de statslige myndigheder. Det kan være den sygeplejerske, fysioterapeut, lærer og sagsbehandler, der er i gang med at levere velfærdsydelserne, eller det kan være de udviklingskonsulenter og ledere, som har til opgave at skabe de rigtige rammer for, hvordan velfærdsydelserne leveres. Endelig kan det være de politikere, der fx beslutter, hvilket serviceniveau der er råd til.
Med kommende velfærdsmedarbejdere tænker vi på dem, der er i gang med en uddannelse på et gymnasium, erhvervsakademi, universitet og ikke mindst på en professionshøjskole. Som anført ovenfor, så er en af årsagerne til den manglende fornyelses- og iværksætterkultur, at man ikke stifter bekendtskab tidligt nok med innovationsmetoder og ikke lærer nok om det i praksis. Denne bog kan bidrage til at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation ved at indgå i pensum. Når vi skriver, at det er ekstra relevant for uddannelserne på professionshøjskolerne, så er det, fordi de udgør den største uddannelsesinstitution for velfærdsområdet, og fordi disse uddannelser i særlig grad kan forbinde det konkrete arbejde med at levere velfærdsydelserne med forandringen af dem.
Bogen er spækket med eksempler, som gerne både skulle eksemplificere de mere videnstunge dele af teksten og vise, at mulighederne for at realisere innovationer af vores velfærd er mangfoldige. Samtidig har vi forsøgt at vise, på hvilken måde det er muligt selv at komme i gang med at innovere det velfærdsområde, man arbejder inden for. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt at bevare sin gode kritiske sans i relation til velfærdsinnovation. Selvom innovation nærmest er blevet udråbt som den nye redningskrans, der med et trylleslag kan sikre velfærdssamfundets overlevelse i den globale konkurrence, så er det afgørende at have et realistisk blik på, hvad velfærdsinnovation kan og ikke kan. Der er allerede blevet brændt store penge af på luftige konferencer om “accelererende innovative platforme”, uden at det konkret har forbedret velfærden for andre end dem, der deltog i konferencen. Det er der ikke råd til længere. Nu er der heldigvis allerede et langt større fokus på, at velfærdsinnovation skal vise sit værd.
Vores holdning er, at tankesættet og metoderne fra velfærdsinnovation bør være mere udbredte. For os er det ikke vigtigt, at der er en helt bestemt forståelse af velfærdsinnovationsbegrebet eller en helt bestemt model til at arbejde efter, som bruges. Det er tankesættet og ambitionen om at ville gentænke måden, vi skaber velfærden på, der betyder noget for os. Derfor har vi koncentreret os om at arbejde med en bred definition af velfærdsinnovation og om at præsentere en række modeller og metoder i bogen. Vi præsenterer samtidig, hvorfor og hvordan man bør forholde sig kritisk til begrebet og brugen af det, samt hvordan det er blevet misbrugt, men vores grundlæggende holdning er: Vi skal have mere gang i innovationsbevægelsen på velfærdsområdet. Forhåbentlig vil du finde inspiration og lyst til at bidrage til, at dette sker, når du har læst i denne bog.
Bogens opbygning og forløb
Bogen har tre dele med hver to til fire kapitler. I den første del (Baggrund og teori) vil vi introducere til baggrunden for, at velfærdsinnovation er kommet så højt på den politiske dagsorden, og give et teoretisk overblik over innovationsbegrebets historie og udvikling. I kapitel 2 vil vi således se på innovationsbegrebets bevægelse fra udelukkende at blive brugt i den private sektor til at fylde mere og mere i debatten om velfærdssamfundets fremtid. Hvorfor og hvornår skete den bevægelse? I kapitel 3 vil vi definere begrebet velfærdsinnovation og se på begrebets historiske udvikling. Hvad er indholdet i velfærdsinnovation, og hvordan adskiller begrebet sig fra andre tilgrænsende begreber såsom fx entreprenørskab?
I den anden del (Modeller og metoder) handler det om modeller til velfærdsinnovation, og om hvordan man praktisk kan gå til arbejdet med at innovere på velfærdsområdet? I kapitel 4 gennemgår vi tre forskellige innovationsmodeller; en, som primært bruges i den private sektor, en, som bruges bredt i den offentlige sektor, og endelig en, der specifikt er udviklet til at arbejde med velfærdsinnovation. Formålet er dels at introducere til modellerne og de gennemgående træk i modellerne og dels at vise deres forskellige styrker og svagheder. I kapitel 5 fører vi innovationsmodellerne helt up to date ved at se på de seneste tendenser i arbejdet med velfærdsinnovation. Her vil begreber og metoder om åben innovation, designtænkning og serviceinnovation blive introduceret. I de to næste kapitler bliver vi så mere kogebogsorienterede ved at beskrive nogle konkrete måder, som du kan arbejde med velfærdsinnovation på. Først gennemgår vi i kapitel 6 nogle konkrete eksempler på velfærdsinnovation i kommuner, regioner og staten. Derefter har vi i kapitel 7 udviklet et praktisk 5-fase-redskab til at arbejde ud fra. Vi kalder modellen for PISTI-modellen ud fra de 5 faser (Problem, Ideskabelse, Selektion, Test og Implementering) og beskriver kort et antal konkrete metoder, som kan bruges til at realisere de forskellige faser med. Kapitlet afsluttes med at udpege, hvad der skal til for at lykkes med velfærdsinnovation.
I bogens tredje del (Kritik og perspektiver) kaster vi et kritisk blik på velfærdsinnovation og ser på perspektiverne for fremtiden. Kapitel 8 er dedikeret til kritikken af velfærdsinnovation både som begreb og proces. I hvilken udstrækning trækker velfærdsinnovation på allerede kendte redskaber og metoder? Hvad er det egentligt nye? Og hvorfor har velfærdsinnovation ikke vundet den udbredelse og fået den effekt endnu, som man kunne forvente, når det nu er nævnt i samtlige offentlige institutioners strategi? I bogens niende og sidste kapitel ser vi netop på forudsætninger for, at velfærdsinnovation får den udbredelse, som vi mener, der er behov for. Gennem en international