Forord
Åbne Sider
Lige fra Sprogforums første nummer har tidsskriftet været redigeret som temanumre. Vi har dog også modtaget artikler der ikke direkte har relateret sig til et temanummer, og som vi har bragt under den faste rubrik Åbne Sider. Til vores store glæde er antallet af artikler til Åbne Sider steget i løbet af årene, hvilket vi ser som et resultat af at Sprogforum er blevet mere kendt og anvendt i de sprog- og kulturpædagogiske undervisnings- og forskningsmiljøer. Da vi imidlertid kun bringer én Åbne Sider-artikel pr. nummer, har vi haft en del artikler på lager som risikerede at blive ret gamle inden vi kunne bringe dem. Vi har derfor med dette nummer valgt at bringe flere af disse artikler og gøre hele nummeret til Åbne Sider.
Den opmærksomme læser vil have bemærket at ordet “tema” på forsiden denne gang er udskiftet med “rema”. Inden for sprogvidenskaben anvendes “tema” om det kendte i et udsagn, og “rema” om det nye. Vi har brugt “rema” i et lille ordspil der – ligesom citatet på forsiden – skal signalere at artiklerne denne gang ikke holder sig inden for et bestemt tema, men bevæger sig i forskellige (nye) retninger.
Vi håber meget at vi med dette initiativ kan inspirere endnu flere forfattere til at sende os artikler om deres erfaringer med og forskning i sprog- og kulturpædagogik til gavn og glæde for alle der arbejdet inden for dette område. Som det fremgår af både dette og tidligere numre, har vi også skribenter og læsere i de øvrige nordiske lande, og vi vil benytte denne anledning til også at invitere kolleger i disse lande til at sende os artikler således at Sprogforum i endnu højere grad kan bidrage til en nordisk erfaringsudveksling.
Kronik
Lars Heltoft og Bent Preisler: Sigtet med en sproglov
I anledning af et lovforslag der er under behandling i Folketinget, og som pålægger regeringen at forberede en dansk sproglov, argumenterer Lars Heltoft og Bent Preisler i kronikken for at en sproglov ikke kan handle om det danske sprog som sprog - system, men om mulighederne for at bruge sproget. Med universiteterne som eksempel påpeger de her faren ved at se brugen af engelsk som undervisningssprog som blot et spørgsmål om at kunne tiltrække nogle få udenlandske studerende, og ikke være opmærksom på den trussel mod en kvalitativ og demokratisk udvikling af dansk som dette kan indebære.
Elsie Kristensen: Fremmedsprogspædagogik – prototypen på interkulturel pædagogik?
Elsie Kristensen påpeger at i overgangen til et multikulturelt, hyperkomplekst samfund må skolen ud-danne eleverne til at orientere sig i en ny virkelighed, og hun viser hvordan Niklas Luhmanns konstruktivistiske læringsteori kan bidrage til en forståelse af kommunikation som bestemmende for et socialt system og som en betingelse for bevidsthed om forskelle og ligheder. Dermed bliver fremmed-sprogsundervisning prototypen på læring i den komplekse verden og et vigtigt dannelsesfag.
Poul Neergaard og Mads Bo-Kristensen: En sprog- og uddannelsespolitisk dagsorden for dansk som andetsprog
Hvor Dansk som Andetsprog (DSA) i en social- og integrationspolitisk dagsorden har været og stadig er rettet mod personer der er på offentlig forsørgelse, og dermed er en “omvej” til job og selvforsørgelse, påpeger Poul Neergaard og Mads Bo-Kristensen at der nu er ved at være en ny dagsorden for DSA. Dette skyldes at der er stadigt flere borgere med udenlandsk baggrund der allerede er på det danske arbejdsmarked og som efterspørger danskundervisning i direkte relation til arbejde og uddannelse. Hermed kan DSA efter forfatternes mening genvinde sin egenværdi som sprogfag i det danske uddannelsesbillede.
Susana S. Fernández: En diskursiv tilgang til grammatikundervisning på BA-uddannelsen i spansk
I denne artikel beskriver Susana S. Fernández en diskursiv tilgang til grammatikundervisning. I denne tekstgrammatik, der har teksten som analyseenhed, bliver der fokuseret på hvordan de grammatiske fænomener bidrager til teksten som helhed. Dermed får grammatikken en større kommunikativ betydning og giver de studerende et mere sammenhængende billede af hvad det er grammatikken gør.
Åse Mørkeset: Interkulturell kommunikativ kompetanse – en vitenskapsfilosofisk tilnærming
I takt med internationalisering og globalisering er interkulturel kompetence blevet vigtig inden for alle fagområder, og Åse Mørkeset ser i sin artikel på specielt den interkulturelle kompetence i sprogundervisningen. Med inspiration fra Hans- Georg Gadamer foretager hun en hermeneutisk analyse af en interkulturel situation og sammenholder analysen med Michael Byrams model for interkulturel kommunikativ kompetence.
Tore Kristiansen: Sociolingvistikken og den normative forpligtelse. En kommentar til Peter Harder
I en artikel i Sprogforums temanummer om sociolingvistik (Sprog til hjemme- og udebane, nr. 36, 2006) argumenterer Peter Harder for nødvendigheden af at inddrage en normativ tilgang til sproglige spørgsmål, og omtaler “sociolingvisten Tore Kristiansen” som eksempel på en sprogforsker der føler ubehag ved sproglig normativitet. I sin artikel knytter Tore Kristiansen nogle kommentarer til den problemstilling Peter Harder har rejst.
Til dette nummer har vi endvidere fået mulighed for at bringe tre artikler der relaterer sig til et fælles tema, nemlig lørner-autonomi. De tre artikler – af David Little, Viljo Kohonen og Ema Ushioda – er forkortede og redigerede udgaver af oplæg som blev holdt på den 9. Nordiske Konference om Udvikling af Elevautonomi. Leni Dam, der var medarrangør af konferencen, redegør for baggrunden for konferencen og giver en kort præsentation af de tre artikler.
Godt Nyt
Rubrikken indeholder nyere udvalgt litteratur til temanummeret fra Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling.
Andet Godt Nyt
Udvalgte nye værker indgået i Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling.
Kalender
REDAKTIONEN
| Lars Heltoft | Professor i dansk sprog og sprogvidenskab Roskilde Universitetscenter[email protected] | |
| Bent Preisler | Professor i engelsk sprog og sociolingvistik Roskilde Universitetscenter[email protected] |
Kronikken
Sigtet med en sproglov
Sproglovsdebatten
Man kappes om at beskytte det danske sprog for tiden. Modersmålskredsen udsender fra marts et sprogtidsskrift hvis erklærede linje er den evige puristiske med krav om at dansk skal forblive uforandret og beskyttes mod en udvikling der indebærer (vi citerer) “banale udtalevanskeligheder, forståelses- eller bøjningsfejl på femteklasseniveau og ikke mindst afvikling af danske ord til fordel for (overflødige) engelske” (e-mail rundsendt af Modersmålskredsen d. 13.3.2007). Lidt mindre begrebsforvirring er der i et lovforslag under behandling i Folketinget som pålægger regeringen at forberede en dansk sproglov hvis formål er “at sikre en sammenhængende dansk sprogpolitik, der kan bidrage til styrkelse og udvikling af det danske sprog som et komplet og samfundsbærende sprog”. Bemærkningerne til lovforslaget er, for så vidt de henviser til Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik (Nyt fra Sprognævnet 2003, nr. 2), mindre pinlige end man kunne have frygtet i et sproglovsforslag fremsat af Søren Krarup & Co.
I sin kommentar til lovforslaget konkluderer Sprognævnet at “Udviklingen siden 2003 har medført en stadig stigende dominans af engelsk i de videregående uddannelser og dermed en øget risiko for at dansk i løbet af få år ikke længere vil kunne betragtes som et komplet og samfundsbærende sprog” (notat af 27.01.07 til Folketingets Kulturudvalg).
Forfatterne til denne kronik besluttede at bidrage til debatten, og kronikken bygger på vores notat til Folketingets Kulturudvalg af 01.02.07, som ikke er i modstrid med Dansk Sprognævns, men har et anderledes fokus.
Som udgangspunkt