elementer i vores egen kultur, såsom demokrati og en republikansk styreform (erklæret eller de facto) kan tænkes anderledes. Spørgsmålet om antikkens efterliv kan da aldrig udtømmes. Det bliver snarere at ligne ved et kulturmøde, hvor en europæisk eftertid har ladet sig inspirere, anfægte og frastøde i en kreativ dialog med “de gamle” med hvad dertil hører af misforståelser, uerkendt påvirkning, tilegnelse af fremmede forestillinger til egne formål, idealisering og opdagelse af dybere lag i sig selv i mødet med det fremmede.
Det er håbet, at denne samling af artikler vil kunne bidrage til oplysningen af dette kulturmøde mellem Europa og Antikken. I det første bidrag søger undertegnede at udfordre nogle af vores vante forestillinger om antikkens placering i europæisk kultur gennem et forsøg på en tværfaglig syntese over antikreceptionen fra middelalderen til ind i det 20. århundrede. Hensigten har været at skabe en ramme for de efterfølgende bidrag, der i form af specialstudier fra antropologi, historie, filologi, kunsthistorie og arkæologi søger at uddybe karakteren af den spænding mellem tradition og udfordrende anderledeshed, der har kendetegnet antikreceptionen gennem tiderne.
LITTERATUR
Anderson, B., Imagined Communities (London, 1983).
Bolgar, R.R. (ed.), Classical Influences on Western Thought, A.D. 1650-1870 (Cambridge, 1979).
Burke, P., Varieties of Cultural History (Cambridge, 1997).
Christiansen, E. (red.), Arven fra Ægypten, 2 bd. (Aarhus, 2001).
Dahlheim, W.,“Rastlose Erben: Die Erinnerung an die Antike und die Zukunft Europas”, i P. Kneissl & V. Loseman (eds.), Imperium Romanum. Studien zu Geschichte und Reception. Festschrift für Karl Christ zum 75. Geburtstag (Stuttgart, 1998), 105-22.
Due, O.S. & J. Isager (red.), Imperium Romanum. Realitet, idé, ideal, 3 bd. (Aarhus, 1993).
Edwards, C. (ed.), Roman Presences (Cambridge, 1999).
Eliot, T.S., On Poetry and Poets (London, 1957).
Finley, M.I. (ed.), The Legacy of Greece. A New Appraisal (Oxford, 1981).
Fuhrmann, M., Europas Fremdgewordene Fundamente (Zürich, 1995).
Giardina, A. & A. Vauchez, Rome: l’idée et le mythe du Moyen Âge à nous jours (Paris, 2000).
Giddens, A., The Consequences of Modernity (Stanford/California, 1990).
Gombrich, E.,“In Search of Cultural History”, Ideals and Idols: Essays on Values in History and Art (Oxford, 1979), 42-59.
- Aby Warburg: an Intellectual Biography (London, 1970).
Jenkyns, J. (ed.), The Legacy of Rome. A New Appraisal (Oxford, 1993).
Koselleck, R. Zeitschichten. Studien zur Historik (Frankfurt a/M, 2000).
- Vergangene Zukunft (Frankfurt a/M, 1979).
Lloydd, G.E.R., Adversaries and Authorities (Cambridge, 1996).
- The Ambitions of Curiosity. Understanding the World in Ancient Greece and China (Cambridge, 2002).
Lowenthal, D., The Past is a Foreign Country (Cambridge, 1985).
Marchand, S., Down from Olympus. Archaeology and Philhellenism in Germany, 1750-1970 (Princeton, 1996).
Payne, A., A. Kuttner & R. Smick (eds.), Antiquity and Its Interpreters (Cambridge, 2000).
Pedersen, O., Naturerkendelse og Theologi (Herning, 1996).
Pelt, M.,“Oldtidens Hellas som Eksperimentarium og Model for det Moderne”, Meddelelser fra Ny Carlsberg Glyptotek, Ny Serie 1 (1999), 25-38.
Schmidt, P.L.,“Rezeptionsgeschichte und die Überlieferungsgeschichte der klassischen lateinischen Literatur”, i C. Leonardi & B. Munk Olsen (eds.), The Classical Tradition in the Middle Ages and the Renaissance (Spoleto, 1995), 3-22.
Stray, C., Classics Transformed. Schools, Universities, and Society in England, 1830-1960 (Oxford, 1998).
Thomsen, R. (red.), Det Athenske Demokrati, 2 bd. (Aarhus, 1986).
Warburg, A., Ausgewählte Schriften und Würdigungen, hrgb. v. D. Wuttke (Baden Baden, 1979).
Weber, M.,“Zur Auseinandersetzung mit Eduard Meyer”, Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre (Tübingen, 1922), 215-65.
Østergård, U. & J. Ifversen (red.), Begreb & Historie (Aarhus, 1996).
NOTER
1 Titlen er et citat fra A. Warburg’s skelsættende receptionshistoriske afhandling,“Italienische Kunst und Internazionale Astrologie im Palazzo Schifanoja zu Ferrara” optrykt i Warburg 1979: 173. I sin fulde ordlyd hedder det “Dieses Problem heisst:Was bedeutet der Einfluss der Antike für die künstlerische Kultur der Frührenaissance?”.
2 Eliot 1957: 130.
3 Det var filosoffen Seneca, der i sine Breve til Lucilius (106, 12) formulerede den berømte distinktion mellem at lære for livet og unødigt terperi for skolen. Hos romerske satirikere som Horats (Serm. I. 10, 74-75 & Ep. I, 20, 17-18) og Juvenal (7, 219-42) spøges der med risikoen for at ende som råstof i undervisningen hos denne verdens terpemestre.
4 Udover essayet “Virgil and the Christian World” fra 1951 viede Eliot også essayet “What is a Classic?” til Vergil. Det var skrevet som hans “presidential address to the Virgil Society” i 1944. Begge tekster er optrykt i Eliot (1957).
5 For en analyse, se C. Martindale,“Ruins of Rome:T.S. Eliot and the Presence of the Past”, i Edwards 1999: 236-55.
6 Cf. Petronius with an English Translation by Michael Heseltine (Loeb Classical Library, Cambridge/Mass., 1919), p. xvi:“His book is befouled with obscenity, and, like obscenity itself, is ceasing by degrees to be part of a gentleman’s education…The translator dulls his brilliance, and must leave whole pages in the decent obscurity of Latin.”
7 Lowenthal 1985. For den klassiske traditions overgang fra selvfølgelighed til fremmedartethed, se også Fuhrmann 1995.
8 Se fx de udførlige diskussioner i Marchand 1996, kap. 2, 4, 8 & 9 og Stray 1998, kap. 4-8.
9 Giddens 1990: 36-45 & 100-11.
10 Koselleck 2000 og 1979 giver et godt indtryk af hans begrebshistorie, hvis program er blevet realiseret i mammutværket Geschichtliche Grundbegriffe, 7 bd. (1972-93). For en dansk introduktion, se Østergård & Ifversen 1996: 11-38.
11 Dahlheim 1998: 105-22 gør ret i at fremhæve Kristendommen som et væsentligt element i antikkens efterliv. Men inkluderingen af den kristne religion i den antikke kultur er netop et resultat af den stigende erkendelse af antikkens “anderledeshed”, som Dahlheim selv betragter