I Tegn på sprog peger afsøgningen af et intersprogsstrækkende potentiale i tilknytning til børnenes produktion af såvel skriftligt som mundtligt sprog på, at udvidelse af opmærksomheden på ‘pushed output’ med held kan suppleres med en opmærksomhed på tilvejebringelse af muligheder for forskellige former for sproglig og anden semiotisk import.
Afrundende bemærkninger
Den pædagogiske opmærksomhed på ‘den tosprogede elevs’ skolegang har i de senere år primært har været rettet mod skolens mellemtrin. Det indebærer en risiko for at overse, at de vanskeligheder, der typisk viser sig, når elever med dansk som andetsprog på mellemtrinnet – og fremover i deres uddannelsesforløb – skal læse for at tilegne sig et fagligt stof og selvstændigt udtrykke sig om det, ofte grundlægges i indskolingsforløbet, hvor forståelsen af, hvad det vil sige at læse og at lære at læse, etableres i skolesammenhæng. Samtidig viser erfaringer, at der i klasser med mange flersprogede elever kan ligge en risiko for, at forventningsniveauet skrues ned. En mulig konsekvens heraf er, at elever med dansk som andetsprog i højere grad lærer at klare sig med det sprog, de allerede har, end at de bliver optaget af ‘at strække deres intersprog’. Der er således god grund til at rette en didaktisk opmærksomhed mod læse- og skriveundervisningen i flersprogede klasserum – også i indskolingen.
I Tegn på sprog har vi foreløbig gennem fire år fulgt fem flersprogede klasserum fra 0. til 3. klasse. Vi har samtidig fulgt det enkelte barns skriftsprogstilegnelse, forstået som en proces, hvor børn skaber betydning ud af den information, der er tilgængelig for dem. I hver af klasserne har vi fulgt seks flersprogede fokusbørn og deres betydningsdannelse særlig tæt. Og i hver klasse har der årligt været tilrettelagt to interventionsforløb, der har sigtet mod at afsøge muligheder for at tage højde for den sproglige diversitet i læse- og skriveundervisningen i flersprogede klasserum. Erfaringerne fra Tegn på sprog peger på, at det blandt andet indebærer en afsøgning af muligheder for en medtænkning af et ‘intersprogsstrækkende perspektiv’ i og omkring læse- og skriveundervisning og for aktivering og inddragelse af den indsigt i skrift også fra andre sprog end dansk, som børn bringer med sig ind i skolen.
Tilegnelse af literacy omfatter for alle børn også en løbende identitetsforhandling og i større eller mindre grad en transformationsproces, afhængig af hvordan det enkelte individ umiddelbart ser sig selv og sin fremtid. I den sammenhæng har vi set, hvordan det i den pædagogiske praksis er væsentligt at forsøge at undgå at sætte eleverne i situationer, der ‘fastlåser’ deres sproglige identiteter. Børnenes flersprogede repertoirer er i lyset af aktuelle globaliseringsprocesser ofte af en meget kompleks karakter, hvorfor en bred forståelse af flersprogethed er væsentlig i mødet med disse børn.
Litteratur
Bartlett, Lesley (2008). To seem and to feel. Engaging cultural artefacts to “do” literacy. I: Mastin Prinsloo & Mike Baynham (eds.). Literacies, Global and Local (s. 35-50). Amsterdam / Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.
Bartlett, Lesley & Dorothy Holland (2002). Theorizing the space of literacy practices. Ways of Knowing Journal 2(1), 10-22.
Bayer, Martin; Mette Buchardt; Jette Bøndergaard; Per Fibæk Laursen; Lise Tingleff Nielsen & Helle Plauborg (2004). Læreres læring. Aktionsforskning i folkeskolen. København: Forlaget CVU København-Nordsjælland – KLEO.
Buchardt, Mette & Liv Fabrin (2009). Kultur i kulturfagene. København: Københavns Kommune.
Blommaert, Jan (2010). The Sociolinguistics of Globalization. Cambridge: Cambridge University Press.
Blommaert, Jan & Ben Rampton (2011). Language and superdiversity: A position paper. Working Papers in Urban Language & Literacies. Paper 70.
Bloome, David & Jerry Willett (1991). Toward a micropolitics of classroom interaction. I: J. Blasé (Ed.). The Politics of life in schools: Power, conflict and cooperation (s. 207-236). Newbury Park, CA: Sage.
Brandt, Deborah (2001). Literacy in American Lives. Cambridge: Cambridge University Press.
Buckwalter, Jan K & Yi-Hsuan Gloria Lo (2002). Emergent biliteracy in Chinese and English. Journal of Second Language Writing 11, 269-293.
Cummins, Jim, Kristin Brown & Dennis Sayers (2007). Literacy, Technology, and Diversity. Teaching for Success in Changing Times. Boston: Pearson Education.
Dagenais, Diane; Elaine Day & Kelleen Toohey (2006). A Multilingual Child’s Literacy Practices and Contrasting Identities in the Figured Worlds of French Immersion Classrooms. The International Journal of Bilingual Education and bilingualism 9 (2), 205-218.
Danbolt, Anne Marit Vesteraas & Lise Iversen Kulbrandstad (2008). Klasseromskulturer for språklæring. Didaktisk fornying i den flerkulturelle skolen. Oplandske Bokforlag.
Daugaard, Line Møller & Winnie Østergaard (2010). “Arabisk er en båd, kinesisk er musik” – når børnehaveklassebørn udforsker tegn og skrift på tværs af sprog. I: Helle Pia Laursen (Red.) (2008). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Første statusrapport (s. 33-36). Lokaliseret den 8. januar 2010 på https://didak.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/DIDAK/Statusrapport%20oktober%202008.pdf
Denos, Corey; Kelleen Toohey; Kathy Neilson & Bonnie Waterstone (2009). Collaborative Research in Multilingual Classroom. Bristol: Multilingual Matters.
Donato, Richard & McCormick, Dawn (1994). A Sociocultural Perspective on Language Learning Strategies: The Role of Mediation. The Modern Language Journal 78, ivr, 453-464.
Freebody, Peter & Jill Freiberg (2001). Re-discovering practical reading activities in homes and schools. Journal of Research in Reading 24 (3), 222-234.
Gibbons, Pauline (2009). English Learners: Academic Literacy, and Thinking. Portsmouth: Heinemann.
Hodge, Robert & Günther Kress (1988). Social Semiotics. New York: Cornell University Press.
Ivanič, Roz (1998). Writing and identity: the discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam: John Benjamins.
Jónsdóttir, Áslaug (2007). Jeg vil ha’ fisk. Milik publishing.
Kenner, Charmian (2004a). Becoming biliterate. Young children learning different writing systems. Stoke-on-Trent: Trentham Books.
Kenner, Charmian (2004b). Living in Simultaneous Worlds: Difference and Integration in Bilingual Scriptlearning. Bilingual education and Bilingualism, 7(1), 43-61.
Kenner, Charmian, Gunther Kress, Hayat Al-Khatib, Roy Kam & Kuan-Chun Tsai (2004). Finding the Keys to Biliteracy: How Young Children Interpret Different Writing Systems. Language and Education 18 (2), 124-144.
Kessler, Carolyn & Mary Ellen Quinn (1987). ESL and science learning. I: JoAnn Crandall (Ed.), ESL Through Content-area Instruction (s. 55-87). Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall Regents.
Kjærstad, Jan (2002): Tegn til kærlighed. Viby J.: Samleren.
Koda, Keiko & Annette M. Zehler (2008). Learning to Read Across Languages. New York & London: Routledge.
Kramsch, Claire (2009). The Multilingual Subject. Oxford: Oxford University Press.
Kress, Günther (1997). Before writing. Rethinking the paths to literacy. London: Routledge.
Kress, Günther (2001). Sociolinguistics and Social Semiotics. I: Paul Cobley (Ed.). The Routledge Companion to Semiotics and Linguistics (s. 66-82). London: Routledge.
Kress, Günther (2007).