2002, 105f.
1.6 ETISKE TEORIER I HISTORIEN
Denne bog er således en indføring i både teologisk og filosofisk etik. I det foregående er det antydet, at disse to former for etisk refleksion udgør en uløselig sammenhæng – i hvert fald set ud fra teologiens synsvinkel. At det forholder sig sådan, bliver klart, når man beskæftiger sig med etiske teorier i en historisk sammenhæng. Vi har derfor valgt at bygge fremstillingen historisk op. Det skal ikke tages som udtryk for den opfattelse, at man kun kan forstå begreber, teorier og sammenhænge ud fra deres historiske forudsætninger. Det ville være dogmatisk at hævde, at vores forståelse og tænkning er fuldstændig bestemt af den tradition, vi står i. På den anden side kan den etiske refleksion ikke nøjes med at være analyse af begreber og argumentationsformer. For teologiens vedkommende er det umuligt, idet kristentroen har et historisk udgangspunkt.
I en dansk sammenhæng er spørgsmålet om kristentroens konsekvenser for menneskelig handlen defineret historisk på den konkrete måde, at vi lever i et land, der i mere end 450 år har været præget af en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. Den kendsgerning må den teologiske etik naturligvis tage hensyn til, og den har været medbestemmende for, hvordan stoffet i det følgende er udvalgt. Det er ment som stof til eftertanke om spørgsmålet: Kan der på luthersk grundlag udformes en etik, som er på højde med de vilkår, der gælder for tænkningen i begyndelsen af det 21. århundrede? Det spørgsmål kan naturligvis ikke besvares uden hensyntagen til to andre kendsgerninger: Luthersk kristendom indgår i en økumenisk sammenhæng. Og nutidens samfund bliver mere og mere præget af ikke-kristne religioner, det er multireligiøst.
I bogens sidste kapitel vender vi tilbage til de almene problemstillinger, vi har nævnt her i indledningen. Vi vil give en oversigt over, hvordan de forskellige former for teologisk og filosofiske etik opfatter disse grundlæggende problemstillinger.
ETISKE GRUNDBEGREBER
I denne boks anfører vi en række af de grundbegreber i etikken, der er omtalt i kapitlet. I slutningen af hvert af de følgende kapitler vil vi i boksen opsummere de vigtigste nye indholdsbestemmelser, der gives disse og andre etiske grundbegreber i de teorier, der er omtalt i det pågældende kapitel.
• ETISK SUBJEKT
• HANDLING
• PRAKTISK FORNUFT
• VILJE
• DET RIGTIGE
• DET GODE
LITTERATUR TIL KAPITEL 1
Andersen, Grønkjær, Nørager (2002): Religionsfilosofi. Kristendom og tænkning. København: Gads forlag.
Aristoteles (1982): The Nichomachean Ethics, London.
Aristoteles (1979): Metaphysics, Books 1-9, London.
OVERSIGTS- OG OPSLAGSVÆRKER
Gill, R. (Ed.) (2001): The Cambridge Companion to Christian Ethics. Cambridge.
Herz, A. (Hrg.) (1993): Handbuch der christlichen Ethik. Freiburg.
Schweiker, W. (Ed.) (2003): A Companion to Religions Ethics. Oxford.
Singer, P. (Ed.) (1993): A Companion to Ethics. Oxford.
KAPITEL 2
Etikken i klassisk græsk tænkning
Det er en ofte fremført påstand, at den europæiske kultur og tankeverden har sine vigtigste rødder to steder, nemlig i de bibelske skrifter (og dermed jødedom og kristendom) samt i klassisk græsk tænkning. Der er, ikke mindst i teologien, forskellige meninger om, hvordan disse to tanketraditioner forholder sig til hinanden. Snart betragtes de som absolutte modsætninger, snart som både overensstemmende og forskellige. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at også den nyere og nyeste tænkning om etiske problemer i meget høj grad har sine forudsætninger både i klassisk græsk og i bibelsk tænkning. Vil man derfor forstå nutidens etiske problemstillinger, er det nødvendigt at gøre sig fortrolig med grundtrækkene i, hvad der kan kaldes etikken i klassisk græsk tænkning og bibelsk etik. Baggrunden for at opnå en sådan fortrolighed er, hvad dette og det følgende kapitel skal forsøge at give.
»Klassisk græsk tænkning« er et meget vidt begreb. For det første dækker »klassisk« en ganske lang tidsperiode. Man betragter normalt Thales (ca. 640-545 f.Kr.) som den første græske filosof; og det kan med en vis ret siges, at klassisk græsk filosofivarer ved til og med de sene stoikere, som virker op til ca. 200 e.Kr. Det giver et tidsrum på ca. 850 år! For det andet er det uklart, hvad der skal forstås ved »tænkning«. Begrebet kan omfatte både den egentlige filosofi og sådanne litterære udtryk som Homers episke digte og Aiskylos’, Euripides’ og Soflokles’ dramaer. Ikke mindst de sidstnævnte behandler jo etiske problemer.
Det siger sig selv, at der findes meget forskellige former for etisk refleksion i »klassisk græsk tænkning«. I det følgende foretager vi den begrænsning, at vi alt overvejende beskæftiger os med den etiske refleksion inden for græsk filosofi. En yderligere begrænsning er, at vi koncentrerer os mest om de store skikkelser inden for græsk filosofi, nemlig Platon og Aristoteles. Dermed går vi nærmere ind på den type etisk refleksion, som blev kort omtalt i kapitel 1 (jf. s. 11 f.). Ved siden af disse to er der imidlertid en form for antik filosofi, som har haft afgørende indflydelse på den senere etiske refleksion, og det er stoicismen. Den bliver vi derfor også nødt til at betragte.
2.1 DEN »FØR-ETISKE« TÆNKNING
Som vi har været inde på, kommer vore etiske vurderinger til udtryk i sproget. Og det gælder generelt, at vi ikke kan tænke over etikkens problemstillinger uden på en eller anden måde at tage udgangspunkt i sproget. Her støder vi imidlertid på problemer. For det første det alment kendte, at ord i ét sprog (som klassisk græsk) sjældent, om nogensinde, svarer nøjagtigt til ord i et andet sprog (dansk). Vi kan altså strengt taget aldrig være helt sikre på, hvordan vi skal oversætte etiske nøgleord som agathós eller aretē.3 Alene af den grund er de klassiske filosofiske tekster som alle andre klassiske tekster genstand for fortsat fortolkning4. Men dertil kommer for det andet, at de etiske udtryk – som f.eks. »god« og »dyd« – også har en ikke-etisk eller før-etisk betydning. Det gælder også de to græske ord, som vi oversætter på denne måde. Oprindelig synes de ikke at have en specifikt etisk betydning. Agathós, »god« kan jo simpelthen betyde noget i retning af »velfungerende«. Og aretE har som oprindelig betydning noget i retning af »dygtighed«. Det kan vi se hos Homer. Den »gode« og »dydige« mand er den stærke og succesrige adelsmand og kriger; den kraftfulde, der har fremragende evner til rig livsudfoldelse.5
Men netop hos Homer kan man se, hvordan den etiske problemstilling er ved at bane sig vej. I Iliadens 24. sang skildres det, hvordan Akilleus, der netop har dræbt Hektor for at hævne Patrokles, slæber sin modstanders lig rundt om Patrokles’ grav. Apollon iagttager scenen sammen med de andre guder og siger: »Se, hvordan han skånselsløst lader sig rive med af sit raseri som en løve; han har ingen skam (aidōs)«. Den tanke, som her antydes, er, at et menneske ikke altid bør lade sig rive med af sine lidenskaber. Til forskel fra dyr har et menneske hold på sine lidenskaber, affekter osv. Skam er at lægge bånd på sig selv og vise tilbagenholdenhed af respekt for noget andet. I øvrigt er respekten for den afdøde et centralt motiv i en anden klassisk tekst med betydning for etikken, nemlig Soflokes’ Antigone.
2.2 PLATON
PLATON blev født i Athen o. 427 f. Kr. i en aristokratisk familie. Han havde belavet sig på en politisk karriere, ligesom han skulle have forsøgt sig som tragediedigter. Men hans møde med Sokrates blev et vendepunkt, og Sokrates’ henrettelse i 399 gav øjensynlig stødet til hans filosofiske forfatterskab. Platon foretog tre rejser til den græske koloni på Sicilien for at afprøve sine teorier om,