Antropologi i Middelalderen og RenAessancen. Ole Hoiris

      En af Poseidonios’ elever var Marcus Tullius Cicero, som også er den, der har viderebragt fragmenterne af Poseidonios’ skrifter. Selv behandlede Cicero kun antropologiske emner helt perifert, og næsten helt i overensstemmelse med Poseidonios. I sit værk Om staten formulerede Cicero en definition af barbarerne som alle dem, der i tid og rum og ud fra psykologiske, moralske og kulturelle kriterier stod uden for den græsk-romerske kultur, og dette blev senere fulgt op med en opdeling af verden i tre hovedgrupper, romerne, de klassiske og højt civiliserede grækere og barbarerne. Typeeksemplet på barbarerne var ifølge Cicero gallerne, men både de fortidige og de samtidige, degenererede og asiatiserede grækere udgjorde også et godt barbarisk eksempel.²¹ Cicero beskrev barbarerne som store, rå, vilde og uden moral og rationalitet, og mens de romerske overklassefamilier aldrig havde været barbarer, så havde til gengæld de romerske masser været det, og det var de ifølge Cicero stadig. Cicero udviklede her et generelt barbarbegreb, som henviste til menneskets primitive tilstand, hvor det levede vildt og instinktivt, voldeligt, uden orden, grov i ånden, med en rudimentær teknologi og brutale skikke og tæt på den dyriske naturtilstand. Det barbariske var alt det irrationelle i mennesket, instinkternes og følelsernes verden, alt det, der ville nedbryde civilisationen. Derfor var barbariet en permanent og universel mennesket og samfundet iboende tilstand eller kraft. Modsætningen hertil var ‘humanitas’, den sande romerske tilværelse, der ifølge Cicero var karakteriseret ved frihed (i modsætning til slavens ufrihed), dyd, religiøs hengivenhed samt den visdom, der består i at erkende, at verden er styret og behersket af guddommelig magt. Barbarerne eller det barbariske kunne civiliseres eller måske rettere humaniseres af romerne, men den civiliserede tilstand var ikke stabil. Således kunne f.eks. et liv i lediggang og overflod føre til, at civilisation forfaldt til barbari. Det var kun ved at fastholde og fremme energi, disciplin, religion og kultur, at et sådant forfald blandt romerne kunne undgås.²² Hermed var barbarbegrebet i perioden omkring vor tidsregnings begyndelse blevet almengjort som en generel betegnelse for det vilde, det utæmmede, det instinktive og det ubearbejdede, eller formuleret på anden måde, det djævelske og syndige som hele tiden truede det guddommeliges dydige orden.

      Den positive formulering af dette var, at barbarer var alle dem, der ikke havde den græsk-romerske kultur eller dannelse. Og hermed var den snævre sammenhæng mellem et folk og barbarbegrebet ophævet. Barbarer kunne findes eller opstå inden for alle folk, og barbarer kunne civiliseres. Dette sidste kunne ske ved, at romerne herskede over dem, så herved havde også romerne skabt sig et legitimt grundlag for at erobre verden. Dette kom klart til udtryk i Titus Livius’ (59 fvt.-17 evt.) store værk om Roms historie Ab Urbe condita–Fra Byens grundlæggelse, hvor han beskrev Roms kamp mod den ondskab, der havde været i Italien. Det drejede sig om de forskellige former for barbari og de store, fremmede invasioner. Derefter fulgte en beskrivelse af Roms generelle bekæmpelse af barbariet, afsluttende med et bevis på Roms overlegenhed med henvisning til, at erobringen af Middelhavet var et moralsk imperativ, udførelsen af en guddommelig ordre samt en installation af lov og orden i det orientalske kaos og det vestlige barbari. Hos Titus Livius modstilledes det barbariske og det sande romerske, men igen som en analytisk model, der skulle anvise romernes vej til det sande romerske. For også for Titus Livius realiserede romerne ikke deres sande bestemmelse. Således kunne de romerske nederlag forklares ved manglende troskab over for de romerske dyder samt ved fremmedartede påvirkninger i forskellige former.²³ Og her var Titus Livius’ tænkning ikke langt fra jødernes og de kristnes, idet de også forklarede nederlag ved manglende troskab over for Gud i form af tilbedelse af andre guder eller ved synd i al almindelighed. I mere komplicerede situationer som ved Det Romerske Imperiums sammenbrud kunne man så diskutere, hvilke guder der var blevet svigtet.

      Hermed var der skabt en model for opfattelsen af Rom eller det romerske i den globale histories kamp mellem det gode og det onde. Det sande romerske skulle ikke blot bekæmpe barbariet i form af de fremmede barbarer langs imperiets grænser eller i imperiets udkant, men også i form af det altid truende forfald til barbari blandt romerne selv. Og hermed var der ikke langt til de kristnes omsætninger af det romerske til det kristne og af den barbariske inferioritet til synd. De kristnes kamp imod det onde – Djævelen – og for det gode – Kristus, og kampen mod hedenskabet såvel internt i menneskene og i Rom som mod de barbariske folk i udkanten af Rom og udenfor blev således en kopi af det hedenske Roms forhold til de samme fænomener og grupper.

      1 Homer Iliad.2.867.

      2 Werner 1918 p. 400-408, Jones 1977, Jüthner 1923 p. 119, Opelt og Speyer 1967.

      3 Romilly 1980.

      4 Sikes 1914 p. 62-67.

      5 Cole 1990 p. 58.

      6 Porphy. De abstin.4.2.

      7 Lovejoy 1961 kap. 2. Lovejoy viste her, at hele konstruktionen kunne udledes at Platons Timaeus, da ideen om skabningens uendelige mangfoldighed logisk måtte indeholde de to andre principper. Lovejoy 1961 p. 61-62.

      8 Der er en lang debat, om Macrobius var kristen. Her oversættes hans gudsbegreb i overensstemmelse med den holdning, at han ikke var kristen. Stahl 1952 p. 6-8.

      9 Macrob. Com.Scip.1.14.15. Min oversættelse.

      10 Arist. Pol.2.1.1254b.14.

      11 Se Engberg-Pedersen 1998 p. 113.

      12 Plin. Nat.hist.29.7.14.

      13 Cicero De re pub.1.37.58.

      14 Schultze 1986 p. 128-133, Hartog 1991 p. 150-154.

      15 Jüthner 1923 p. 85.

      16 Edelstein 1967 p. 158-159, Müller 1972 p. 306.

      17 Reinhardt 1928 kap. 1, Baldry 1965 p. 189-190.

      18 Müller 1972 p. 312.

      19 Phillips 1964 p. 174.

      20 Müller 1972 p. 341-346.

      21 Freyburger 1977 p. 142-145, Dauge 1981 p. 121-123.

      22 Freyburger 1977 p. 150, Dauge 1981 p. 124.

      23 Dauge 1981 p. 170-176.