lidelse i verden – den ville ligefrem være en god forretning.
Tabellen viser ikke den samlede effekt ved at gribe systematisk ind over for fejlernæring. Inden for hvert af de fire indsatsområder findes andre initiativer, som også ville kunne bidrage til at mindske følgevirkningerne ved fejler-næring. www.copenhagenconsensus.dk for en detaljeret gennemgang.
Den socioøkonomiske fordeling af underernæringstallene er af FN’s “Hunger Task Force” anslået som følger:
50 % af landbefolkningen
25 % af den ikke-jordbesiddende landbefolkning
22 % af bybefolkningen
8 % af de direkte ressourceafhængige (bl.a. kvægavlere og fiskere)
Udviklingen af fostret i svangerskabsperioden er afgørende for barnets fødselsvægt og påvirker desuden hele barnets udvikling. Mødre, som er små af statur (en direkte følge af deres egen fosterudvikling og ernæring i barndommen), dårligt ernærede og modtagelige over for smitsomme sygdomme, vil som regel føde små børn, som er hæmmede i deres udvikling. Dette forhold måles som regel vha. LBW-faktoren (Low Birth Weight – lav fødselsvægt), hvor en lav fødselsvægt betegner børn, som ved fødslen vejer under 2.500 g. I 2000 anslog man, at 16 % af alle nyfødte børn i udviklingslandene – svarende til 11,7 millioner børn årligt – var kendetegnet ved en lav fødselsvægt. I visse dele af Sydasien er situationen særligt tilspidset: Her vurderes 30 % af alle børn at være født undervægtige.
LBW er én væsentlig faktor, når man skal kortlægge udviklingen i den tidlige barndom. En anden er dårlig ernæring i de første to-tre leveår. Denne faktor har været kædet sammen med nedsat amning og afspejles i det skøn, at der i 2000 var 162 millioner børn (ca. ét ud af tre), der var hæmmet i deres udvikling.
Foruden den negative effekt af både mor og barns underernæring på barnets fysiske vækst kan mangel på mikro-næringsstoffer desuden have en væsentlig indflydelse på udviklingen af barnets intelligens. Jod- og jernmangel er skyld i nedsat udvikling af hjernen, hvilket kan påvirke et enormt antal mennesker: Det skønnes, at 2 milliarder mennesker (svarende til en tredjedel af Jordens samlede befolkning) lider af jernmangel, herunder 285 millioner børn i alderen 6 til 12 år. I udviklingslandene vurderes det, at 40 % af børn i alderen 0 til 4 år lider af anæmi på grund af for jernfattig kost.
Potentielle fordele ved at tage udfordringen op
En reduktion af antallet af underernæringstilfælde vil indebære en række fordele, hvoraf de væsentligste er følgende:
Nedgang i børnedødelighed forårsaget af lav fødselsvægt (LBW) eller mangel på mikro-næringsstoffer. Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organisation) skønner, at underernæring har bidraget til 3,4 millioner dødsfald blandt børn i 2000, svarende til 60 % af det samlede antal dødsfald blandt børn. En WHO-kommission skønnede i en rapport i 2001, at en forøgelse på 10 % af den forventede gennemsnitslevealder målt fra fødselstidspunktet vil medføre en ekstra årlig økonomisk vækst på 0,3-0,4 %.
De, der overlever følgevirkningerne af langvarig underernæring, er mere modtagelige over for sygdomme, hvilket yderligere belaster deres sundhedstilstand og samtidig indebærer en direkte belastning af sundhedsvæsnet.
Dårlig ernæring kan have direkte indflydelse på den fysiske produktivitet. Hvis man reducerer antallet af kronisk sultende, øges det enkelte menneskes evne til at udføre fysisk arbejde – og dermed også vedkommendes indtjeningsevne. En analyse af landarbejdere i Brasilien har f.eks. vist, at en forøgelse af deres højde med 1 % (som følge af en bedre ernæring) medfører en stigning på 2–2,4 % i deres aflønning eller indtjening.
Af en lang række årsager medfører underernæring i barndommen ofte, at en person modtager mindre skoleundervisning, hvilket igen kan omsættes direkte til en lavere indtjening for den pågældende i resten af tilværelsen.
Muligheder i forbindelse med underernæring og sult
Struktur for overvejelse af muligheder
En minimering af underernæringen vil indebære tydelige økonomiske fordele (oven i de menneskelige og sociale fordele). Hensigten med Copenhagen Consensus er så nøgternt som overhovedet muligt at sammenligne disse fordele med fordelene forbundet med at tage de ni andre udfordringer op.
Det kan man til dels gøre ved at sammenligne den samlede økonomiske nettogevinst. Det lyder måske relativt enkelt, men kompliceres af det faktum, at fordelene i mange tilfælde først kan gøres op efter en lang årrække (f.eks. levetiden for børn, hvis ernæring forbedres). Hvis man skal finde en fællesnævner for alle projekter, skal der udfærdiges et estimat over den aktuelle værdi af alle de fordele, der skal høstes i fremtiden. Det gøres via en proces, som kaldes diskontering, og som ganske enkelt er en antagelse om pengenes fremtidsværdi sammenlignet med deres nutidsværdi. Imidlertid vil valget af en bestemt diskonteringssats over en tiårig eller længere periode indebære en utrolig stor forskel i forhold til nutidsværdien (det, økonomerne kalder summen af tilbagediskonterede fremtidige indkomster). Faktisk kan forskellen være så stor, at en mulighed både kan anses for at være yderst værdifuld – og blive forkastet som værende uden økonomiske fordele.
Der findes kort sagt ingen nemme svar, som kan anvendes universelt. Det forventes, at en mere detaljeret analyse af omkostninger og fordele på de enkelte landes nationale niveau – samt deres følsomhed over for variabler – vil være påkrævet.
Mulighed 1 · Reduktion af antallet af børn med lav fødselsvægt
I udviklingslandene fødes der hvert år omkring 12 millioner børn, som vejer under 2.500 g, og som dermed kategoriseres som undervægtige (LBW-børn). En forøgelse af antallet af børn med normal fødselsvægt vil indebære mange forskellige fordele, især følgende:
Redning af liv. Selv om det er yderst vanskeligt at knytte en pengemæssig værdi til menneskeliv, er det nødvendigt for at kunne foretage en økonomisk sammenligning. En af metoderne, den som anvendes her, er at beregne omkostningerne forbundet med alternative måder at redde et liv på.
Nedbringning af omkostningerne forbundet med pasning af nyfødte på hospitalerne.
Nedbringning af sundhedsomkostningerne forbundet med overlevende LBW-spædbørn, som er mere udsat for sygdomme end børn med højere vægt.
Forbedret produktivitet livet igennem, både forårsaget af en bedre fysisk udvikling indtil voksenalderen og et længere skoleundervis-ningsforløb/en bedre indlæringsevne.
Minimering af omkostningerne forbundet med kroniske sygdomme forårsaget af LBW.
Fordele også for efterfølgende generationer. LBW-mødre føder små børn og vedligeholder derved den onde cirkel.
Når alle disse faktorer tages i betragtning, skønnes det, at nutidsværdien af aktiviteter, som medfører én fødsel af et barn med normalvægt, som ellers ville være undervægtigt, er 580 USD. Mere end halvdelen af dette beløb kan tilskrives den øgede produktivitet i barnets levetid. Det betyder, at tiltag, som koster under 580 USD pr. barn, kan retfærdiggøres alene ud fra en økonomisk betragtning.
Der er fremlagt en række relativt enkle og i mange tilfælde billige løsningsforslag. Forslagene omfatter forsyning af antibiotika og antiparasitmidler, myggenet behandlet med insektmidler med henblik på at nedsætte antallet af malaria-tilfælde samt kosttilskud af jern og folat. Det koster f.eks. 2 USD pr. patient at forsyne kvinder i Uganda, som har seksuelt overførte sygdomme, med antibiotika. Foruden de direkte fordele forbundet med at helbrede sygdomme vil man for hver 100 kvinder, man behandler, forhindre