humboldtske ideer og idealer under de nuværende betingelser, så står det samtidig klart, at disse idealistiske ideer faktisk har haft stor praktisk indflydelse på universitetsudviklingen helt frem til i dag. Ideer behøver m.a.o. ikke være verdensfjerne og ligegyldige, selvom de er idealistiske; de gør sig gældende og har en funktion, og med den svenske universitetshistoriker Björn Wittrock kan man hævde, at “enhver bestræbelse på at forme eller reformere et universitet eller en højere uddannelsesinstitution nødvendigvis bygger på en eller anden ide om formen eller opgaven. En ‘ide’ er tydeligvis ikke en fritsvævende abstraktion, men en styrende forestilling (guiding conception) med rod i erfaringer, traditioner og livsverdener hos individer, som har erindringer, håb og engagementer” (Wittrock 1993: 347). Wittrock understreger her betydningen af ledende ideer i en kritik af funktionalistiske forklaringer, der reducerer universitetets udvikling til et simpelt spørgsmål om tilpasning til givne historiske vilkår. Ideer har været ledende for reformer og intentioner gennem hele det moderne universitets 200-årige historie.
Også den helt aktuelle universitetsudvikling har sine ledende og anførende ideer med hensyn til universitetets fremtidige indretning, virke og opgaver. Nogle af disse har karakter af ideologier, andre henholder sig til tvetydige politiske idealer, som vi så i forbindelse med universiteternes frihedsbrev. Og andre igen viser sig mere diskret som indiskutable selvfølgeligheder, der tillader aktører at tale hen over konflikter og modsætninger i den faktiske udvikling. I den seneste universitetslovs formålsparagraf får de klassiske ideer og idealer lov at fremstå eksplicit i deres åbenlyse kontrast til den faktiske universitetsudvikling, der er båret af andre og lidt mere diskrete ideer og idealer. Disse kan så til gengæld gøres desto stærkere gældende som selvfølgeligheder i den praktiske universitetspolitik. Således føres der idepolitik, og således står der fortløbende debat om ideerne med et universitet, både de gamle og de nye – hvad enten man vil stå ved det eller ej.
Antologiens sigte
Denne idepolitiske debat vil vi med den foreliggende antologi og dens udvalg af tekster fra det moderne universitets idehistorie gerne bidrage til både at fremme og kvalificere. I næste afsnit vil tekstudvalget blive placeret i en universitetshistorisk ramme, der strækker sig fra middelalderen frem til i dag, dog med hovedvægten på perioden fra det moderne universitets fødsel omkring år 1800 og frem til i dag. Få andre institutioner i det moderne samfund har med samme stolthed og selvfølgelighed som universitetet helt frem til i dag kunnet henvise til sit idegrundlag. Stadig i dag fremstår universitetet som enheden af tradition og modernitet: som en af de mest hævdvundne, ide- og traditionstunge og derfor sejlivede institutioner i det moderne samfund (heri kun overgået af kirken) og samtidig som en af den moderne verdens mest innovative institutioner og som kilde til ny viden, til nye ideer, nye teknologier og til nye måder at forstå naturen, samfundet, historien og os selv på. At dette ikke er noget paradoks, skyldes blandt andet, at universitetet aldrig blot har været en funktion af sine omgivelser – og at en forudsætning for dets fortsatte innovative såvel som kulturbærende virke måske er, at det heller ikke bliver det.
Overleverede ideer om universitetet spiller som sagt også en central rolle i den hjemlige universitetsdebat. Den foreliggende antologis påstand er, at hvis man vil forstå og vurdere, hvilke fremtidssvangre ændringer universitetsformen undergår for indeværende, er det relevant at kende til det moderne universitets både nære og fjerne idehistorie, da et universitet som antydet er en institution, der om nogen er præget af – nogen vil sige belastet af – overleverede ideer og idealer. Antologiens tekster repræsenterer nogle af de ledende og regulative ideer (begrundelser, formål, principper og idealer), der har kunnet gøre sig gældende i det moderne universitets udvikling fra Berlineruniversitetets åbning i 1810 og frem til i dag. Andre tekster kunne som sagt være medtaget, men når disse historiske tekster burde vedkomme alle, der enten studerer eller arbejder på et universitet eller er involveret i universitetspolitik, er der flere grunde til det. For det første hører det til almendannelse, at man som student, universitetsansat, embedsmand eller minister kender ideerne bag og formålet med den institution, man er tilknyttet eller har ansvaret for. Det synes ikke altid at være tilfældet i dag, også selvom der ved flere universiteter er oprettet Studium Generale-kurser, der ud over videnskabsteoretiske problemstillinger også tager universitetshistoriske emner op. For det andet gør mange af de ideer, begrundelser, formål, principper og idealer, der har været forbundet med universiteternes historiske udvikling, sig som sagt stadig gældende som bestemmende for universiteternes nuværende institutionelle indretning og i deres daglige virke og selvforståelse. For det tredje er det umuligt at vurdere eller kritisere tendenser og tiltag i den aktuelle universitetsudvikling uden at vende tilbage til normative ideer om, hvad et universitet bør eller burde vedblive med at være. Dertil kommer endelig for det fj erde, at der for indeværende savnes nye offensive og visionære alternativer, når det drejer sig om universiteternes fremtidige udvikling og form – et savn, der bl.a. kunne skyldes manglende kendskab til tidligere ideer.
Litteratur
Bok, Derek (2003): Universities in the Marketplace. The commercialisation of higher education. Princeton University Press.
Clark, Burton (1998): Creating Entrepreneurial Universities. Organizational Pathways of Transformations, Surrey, Pergamon.
Delanty, Gerard (2001): Challenging Knowledge. The university in the knowledge society, London, Open University Press.
Etzkowitz, Henry & Leydesdorff, Loet (red.) (1997): Universities and the Global Knowledge Economy. A Triple Helix of University-Industry-Government Relations. London, Pinter.
Evans, Mary (2002): Killing Thinking: The Death of the Universities. London, Continuum International Publisher Group.
Fink, Hans (2003): “Hvad er et universitet. Om Universitetets idé og realitet i det 21. århundrede”, in Fink, Hans; Kjærgaard, Peter C.; Kragh, Helge; Kristensen, Jens (red.) (2003): Universitet og videnskab. Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik, Kbh., Hans Reitzels Forlag.
Fink, Hans; Kjærgaard, Peter C.; Kragh, Helge; Kristensen, Jens Erik (red.) (2003): Universitet og videnskab. Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik, Kbh., Hans Reitzels Forlag.
Forster, R. (Hrsg) (1993): Uni im Aufbruch, Wien, Passagen Verlag.
Gibbons, Michael; Limoges, Camille; Nowotny, Helga; Schwartzman, Simon; Scott, Peter & Trow, Martin (1994): The New Production of Knowledge. The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies, London, Sage.
Graham, Gordon (2002): Universities. The Recovery of an Idea. Thorverton, Imprint Academic.
Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen – om troværdig forskningsformidling, København, DPUs Forlag.
Hörisch, Jochen (2006): Die Ungeliebte Universität. Rettet die Alma Mater!, München, Carl Hanser Verlag.
Horn, Finn & Kaare Nielsen, Henrik (red.) (2003): Universitet til tiden? En debatbog, Århus, Klim.
Kerr, Clark [1963] (2001): The Uses of University, Harvard University Press.
Kimmich, Dorethee & Thumfart, Alexander (red.) (2004): Universität ohne Zukunft?, Frankfurt am Main, Suhrkamp Verlag.
Kimmich, Dorethee & Thumfart, Alexander (2004a): “Universität und Wissensgesellschaft ”, in Kimmich & Thumfart (2004): Universität ohne Zukunft?, Frankfurt am Main, Suhrkamp Verlag.
Lund, Jørn (2007): Det faglige løft – om greb og misgreb i uddannelse og forskning, Kbh., Gyldendal.
Madsen, Mogens O. & Øllgaard, Jørgen (2007): “Universitets- og forskningsreformer som neoliberal politik”, in Peter Nielsen (red.) (2007): Økonomi og samfund 2007, Kbh., Frydenlund.
Maskell, Duke & Robinson, Ian (2002): The new idea of a university, Thorverton, Imprint Academic.
Maskell, Peter & Siggaard Jensen, Hans (2001): Universiteter