LAering og it. Helle Mathiasen

Uddannelsen er normeret til 60 ECTS point.

3 Kvalifikationer defineres her som faktuel viden, det at vide at, vide hvor, vide hvordan, vide hvornår og vide hvad. Kvalifikationer omfatter viden, forståelse og færdigheder. Kvalifikationer danner på sin vis fundamentet for kompetencer, som det at kunne bruge sine kvalifikationer og kunne overføre og anvende sin faglige viden på forskellige områder. Kompetencer kræver i den forstand refleksivitet set både i et individuelt læringsperspektiv og i et socialt læringsperspektiv.

      I antologiens afsluttende artikel udfoldes begreberne kvalifikation og kompetence.

4 En udfoldelse af systemteorien, herunder en udfoldelse af psykiske og sociale systemer, kan blandt andet læses i Luhmann (2000).

5 Som eksempel kan nævnes Shannon og Weaver (1949/1971).

6 Her kan tilføjes eksempelvis kropssprog, gestik, intonation, mimik mm. Sprog iagttages som et medie, der stiller sig til rådighed for sociale og psykiske systemer.

7 Den valgte kommunikationsteoretiske ramme giver på sin vis ikke plads til at bruge begrebet deltagere i kommunikationen. Da Luhmann imidlertid selv bruger begrebet, (Luhmann (2000), s. 197) bliver dette brugt i det følgende i forbindelse med udfoldelsen af den kommunikationsteoretiske ramme set i et kompleksitetsperspektiv.

8 Dette tema er udfoldet i Mathiasen (2005): “Projektorganiseret og netstøttet undervisning - En invitation til udvikling af lærer- og elevroller”. Jf. referencelisten.

9 Hvilket i princippet også gælder den enkelte lærer.

10 Dette gælder naturligvis også for personer, der deltager i roller som eksempelvis lærere eller vejledere.

11 I denne artikel er begrebet didaktik brugt som teorier om undervisningsplanlægning og dens udførelse.

12 Dette tema er for eksempel udfoldet i Andersen (2005): Eksamensformer: Valg med konsekvenser. Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling. Jf. referencelisten.

13 Her kan henvises til L. Qvortrup (2004), hvor der præsenteres en skematik vedr. læringsniveauer og undervisningsformer.

14 Studieordningen i sin helhed: (http://www.imv.au.dk/uddannelser/inf/udbudte/formidling.html).

15 Mht. kommunikationskultur, herunder eksempelvis forventninger til respons i forhold til tid og indholdsvolumen i de netmedierede fora, kan henvises til Mathiasen (2005) og Mathiasen (red.) (2004).

16 Artiklen “Konferencesystemers potentialer i forhold til projektarbejde – en empirisk undersøgelse af brugen af et konferencesystem” stiller skarpt på studerendes brug af det anvendte konferencesystem i forbindelse med forårets projektforløb på denne suppleringsuddannelse.

17 Dette tema bliver behandlet i det efterfølgende kapitel.

18 Uddannelsen kan desuden supplere uddannelser ved andre hovedområder på universitetet og andre videregående uddannelser.

19 I den efterfølgende artikel er netop kommunikationen i to gruppekonferencer analyseret i forbindelse med projektarbejdet i forårssemestret, jf. Figur 1, modulet benævnt E.

20 Her kan henvises til den efterfølgende artikel.

21 Det kan nævnes, at de afgivne karakterer har været i den højere ende af 13-skalaen, og dermed kan der i uddannelsessystemets logik fremføres, at det lykkedes de studerende at opfylde de fordrede eksamenskrav.

22 Suppleringsuddannelser afvikles for tredje gang i 2005/2006. Afsnittets empiri er baseret på evalueringer fra de to første årgange samt interviews med studerende, der af egen vilje har valgt at få oprettet en gruppekonference i forbindelse med deres projektarbejde (jf. Figur 1, benævnt E).

       Litteratur

      Andersen, H.L. (2005): Eksamensformer: Valg med konsekvenser. Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling, 2005-1. Århus: Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet.

      Luhmann, N. (1985): “Complexity and Meaning”, i The Science and Praxis of Complexity. Japan: The United Nations University.

      Luhmann, N. (1986): “Systeme Verstehen Systeme”, i Luhmann og Schoor (red.): Zwischen Intransparanz und Verstehen – fragen an die Pädagogik. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.

      Luhmann, N. (1992): “What is Communication”, i Communication Theory 2:3.

      Luhmann, N. (1996): Zwischen System und Umvelt. Fragen an die Pädagogik. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.

      Luhmann, N. (2000): Sociale systemer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

      Luhmann, N. (2002): Das Erziehungssystem der Gesellschaft. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag.

      Mathiasen, H. (red.) (2004): Udviklingsprojektet “Det virtuelle gymnasium”. Følge-forskningsrapport 2. København: Undervisningsministeriets forlag (http://www.uvm.dk).

      Mathiasen, H. (2005): “Projektorganiseret og netstøttet undervisning – En invitation til udvikling af lærer- og elevroller”, i M. Buhl, B. Holm Sørensen, B. Meyer (red.): Medier og it – læringspotentialer. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

      Qvortrup, L. (2004): Det vidende samfund – mysteriet om viden, læring og dannelse. København: Unge Pædagoger.

      Shannon, E.C. & W. Weaver (1949/1971): The Mathematical Theory of Communication. Chicago: University of Illinois Press.