Vanskabning af et Menneske, som ikke vilde hende vel.
Mine Børn! gaaer hen i Leiren.
Frue Capitain! det er dristigt, men torde vi bede om en Ting til Beviis paa, at Capitainen holder af os.
Siig kun, hvad er det?
Om det maatte være os tilladt – — det er, som sagt, noget dristigt, om vi maatte kysse Capitainen.
Vi kan jo være gode Venner uden at kysses. (De staae alle tre med nedslagne Øine) Jeg gider ikke see misfornøiede Ansigter; kysser mig da. (De kysse hende og derpaa gaae, raabende:) Hurra, længe leve Sophie.
Fierde Scene
Frue Capitain! Musketeer Marie har giort Barsel.
Schwere Noth! det er nu den fierde af mit Compagnie, som ligger i Barselseng, og ingen Rekruter er her at faae. Veed du nogen?
Sergeant Gunild talte om, at hun havde Øie paa en Løsgienger som kalder sig Julie, en ung vakker Pige?
Lad Sergeanten komme ind til mig.
Har Capitainen seet hvad der staaer?
(peger paa Leander)
Det er en fortryllende Karl. (til Tambouren) Gaae efter Sergeanten. (til Leander) mit velsignede Barn, lad mig omfavne dig! (hun omfavner ham. Tambouren gaaer smilende bort.) (afsides) Han tager meget rolig mod Karesser; det er vist ikke de første han har faaet. (høit) Men hør min Dreng! jeg seer du har Kaarde paa; det ser pudseerlig nok ud; men her til Lands bruges ikke Vaaben til Pudserier. Du er en deilig Karl, men klæd dig ikke som en Nar, at bære Vaaben er dit Kiøn uanstændigt; leveer mig din Kaarde, min Søn, og følg mig i mit Telt.
Jeg er ikke klædt som en Nar, at bære Vaaben er ikke uanstændigt for mit Kiøn der, hvor jeg er kommen fra. Fanden selv skal ikke tage min Kaarde, jeg er ikke deres Søn, og følger dem ikke i deres Telt.
Jeg troer du ordentlig vil giøre Nar af mig, strax hid med din Kaarde. (hun vil tage den med Magt, men Leander er hende for sterk) Du skal snart see dem, som kan tage den.
Det vil koste —
Femte Scene
Hvad befaler Frue Capitainen.
Min kiære Gunild! har hun faaet fat paa den Omløberske. Grete Tambour har sagt mig, at hun havde Øie paa hende.
Endnu ikke; men hun skal være mig vis nok.
Ja det er godt nok, men lad Doctoren sige os, om hun laver til Barsel; hvis saa er, vil jeg ikke eie hende, jeg er saa kied af disse evige Barselsenge. A propos, hvad har Musketeer Marie faaet, Pige eller Dreng.
Dreng.
Fy! – hør et Ord Sergeant.
(hun hvisker til Sergeanten og viser paa Leander.)
Strax Frue Capitain.
(hun gaaer.)
Siette Scene
Nu min Søn! vil du følge mig i Teltet; du kan derved undgaae endeel Uleiligheder.
Fy!
Syvende Scene
Fører ham i Arrest, den Omløber.
(Sergeanten og Soldaterne føre ham med megen Besværlighed bort.)
Ottende Scene
Mage til den Knøses Mod og Kræfter, har jeg endnu aldrig seet hos nogen af hans Kiøn; jeg gad have ham ved mit Compagnie; men mine Folk ere alt for ærekiære til at giøre Tieneste med en Mandsperson. Dersom alle Mandfolk vare af den Kaliber, vilde vi Fruentimmer blive nødt til at overlade dem Sværdet.
Niende Scene
Frue Capitain! da vi vilde tage Kaarden fra Omløberen, blev han rasende, rev sig løs, trak ud, saarede ti Musketerer, og gav Lieutenant Berthe et farligt Stik i Armen.
Enten er han gal, eller det er et forklædt Fruentimmer; maaskee begge Dele. Er han lagt i Lænker?
Ja Frue Capitain! vi havde Møie nok med at faae dem paa ham.
Jeg vil gaae ind i Vagttæltet at see, hvordan han nu skikker sig. (De gaae.)
Tredie Act
Endeel Poeter, qvindagtigen og uselt klædte med Krandse paa Hovedet og Lapper paa Albuen, siddende om et Bord med Vifter liggende for dem.
Første Scene
Hvor bliver det Fruentimmer af, som lod sig melde at bivaane vor Samling?
Vores Academie kommer i Anseelse, kan man mærke, siden det besøges endogsaa af Fruentimmer.
Ja der maatte dog vel findes en og anden blant dem ogsaa, som viste at skiønne paa, hvad sublimt og fiint og smukt og herligt og stolt er.
Der har vi Damen, hun er underlig klædt.
Anden Scene
(bukker dybt, leer af og til Acten igiennem)
Mine Herrer Cavaillerer! jeg bevidner dem min Stolthed over at have faaet deres gunstige Tilladelse til at beundre deres Talenter.
De behager at sidde Frøken. (hun sætter sig) Om de Herrer Colleger behager, saa vil vi oplæse vore Gaar-Dags Arbeider (til første Poet) Behager Hr. Collega at begynde?
Til
Andreas Raadmand ved at modtage hans Filee.
Ha!
Guddommelige Finger
Du bortfileerer min Siæl,
Den trykker sig ud igiennem
Trængsel af indveltende Saligheder.
Ha!
O! guddommeligt!
Hvad synes den fremmede Frøken om mit Vers.
Guddommelige Pen
Du river Hierter hen,
Du dem kan smelte,
Som Butterdei dem ælte,
Og du som heldig førte den
Bliv min Velynder og min Ven.
Ulyksalig plat, hvad synes de Herrer Colleger?
Plat, plat.
Jeg kan dog ikke nægte, at hun jo røber Genie, og det er meget af et Fruentimmer.
(til sin Sidemand, sagte)
Han