Anno 7603. Wessel Johan Herman

Damer zittrede

      For deres Frihed

      Han drog en Smiil.

      Og dræbte Hierter.

      Her hviler han,

      Og Millioner Piger græde,

      For han kan ikke dræbe mere.

      Det er sublimt, hvad synes de andre Herrer.

Alle

      Sublimt.

Julie

      Mine deilige Herrer! hvor vilde jeg agte mig lyksalig, om jeg kunde haabe at blive antaget som Medlem af et saa ypperligt Selskab.

Tredie Poet

      Vores Titel er ellers De herlige Brødre.

Julie

      Herlige Herrer! tør jeg anmode dem om Salighed i Selskab med deres Herligheder.

Anden Poet

      Det er maaskee uhørt, at et Fruentimmer er kommet ind i vores Academie; de pleier ikke at have de behørige Egenskaber dertil. Men Herrer Colleger! mig synes dog, vi kunde forelægge hende de anordnede Prøver.

Første Poet

      Frøkenen behager da, at giøre sit første Prøvestykke, det bestaaer i et Vers efter givne Riim; det er vanskeligt, og bør saa være. (han tager et Papiir op af en liden Kasse) De behager at læse Rimene.

Julie (læser.)

      – Aanden

      – Haanden

      – Pen

      – den

      – Bryst

      – Røst

      – Mennesker

      – er

      – bær

      – Arier

Anden Poet

      Disse Riim maae de fylde inden tre Minuter, hvorpaa Verset skal blive bedømt.

      (Julie skriver.)

Første Poet. (sagte)

      Hun vil vist nok falde igiennem.

Anden Poet

      Det skader os jo slet ikke og hende meget lidet; der kan ikke hendes hende værre, end at hun maae gaae tilbage igien til sine Søstre og dyrke, hvad de kalde sund Sands, som Himlen i Naade bevare det herlige Broderskab fra.