det at være positioneret som den etnisk-raciale anden er et livsvilkår for unge indvandrermænd i Danmark. Dermed gør grupperne marginaliteten til et varemærke på en sådan måde, at de forsøger at kapitalisere på at være positioneret som den etnisk-raciale anden. Samtidig optræder de unge mænd som bydelens og kvarterets ambassadører og talsmænd.
Perkerrappen trækker historiske spor tilbage til det kreative miljø, der i 1990’erne opstod i Århus Vest i kvarterer som Bispehaven, Trillegården og Gjellerupparken. Det er socialt og økonomisk underprivilegerede områder præget af stor etnisk diversitet, hvor etniske danskere er i mindretal. Samtidig er det områder, der ofte har været i mediernes søgelys pga. forskellige former for social uro og kriminalitet. I dette miljø opstod grupperne Århus Vest Mafia (AVM) og Alzheimer Klinikken, som senere blev til Bangers, med medlemmerne U$O (dansk-marokkansk), Niggeren i Slæden (dansk-afroamerikansk, nu Johnson), L.O.C. (dansk-irsk) og DJ Resque (dansk). Med undtagelse af DJ Resque har samtlige i dag en musikkarriere.8
Ud af dette miljø voksede senere rapkollektivet Pimp-a-Lot, som i 2002 ‘udgav’ debut-cd’en Uden om systemet: Gruppen kopierede selv cd’en på brændbare cd’er og distribuerede dem til venner, bekendte og interesserede, der henvendte sig. Pimp-a-Lot kan bedst betegnes som et løst organiseret musikalsk kollektiv, der rummer en række enkeltkunstnere og grupper, som samtidig er venner og bekendte. Gruppens navn er en reference til det amerikanske pladeselskab Rap-A-Lot, der blandt andet udgiver Getto Boys. De fleste af medlemmerne i Pimp-a-Lot har udenlandske forældre, men der er også danskere med. Der er medlemmer med marokkansk, palæstinensisk, dansk-amerikansk, dansk og irakisk baggrund. Som producer og ankermand er Abu-Malek samlingspunkt for alle de grupper og enkeltpersoner, der er en del af Pimp-a-Lot. Gruppen trækker på en særlig variant af amerikansk gangstarap, nemlig den særlige dirty south-subgenre, der kombinerer en rå, keyboardagtig og downtempo-lyd med et melankolsk, bidsk, samfundskritisk, men også til tider voldsbesyngende og misogynt tekstunivers. Gruppen har senest udgivet I r selv ude om d! (2003).
Nogenlunde samtidig med at Pimp-a-Lot voksede frem, opstod gruppen P4L i det københavnske forstadsmiljø. Gruppens navn er en forkortelse af Perker for Livet og refererer som nævnt til den amerikanske rapgruppe N.W.A. (Niggaz With Attitude), der i 1991 udgav LP’en Niggaz for life.
Parallelt med uddifferentieringen af subgenren perkerrap gjorde en række unge mænd med indvandrerforældre sig gældende i dansk rap. Disse grupper og enkeltpersoner er for så vidt interessante og ofte musikalsk kompetente, men når det drejer sig om at undersøge forskellige magtassymmetriers samvirken samt subjektiverings- og identifikationsprocesser knyttet til positionen som den etnisk-raciale anden, er perkerrappen mere interessant. Derfor er hverken Zaki, Outlandish, Ataf eller Ali Kazim medtaget i nedenstående analyse.
Perkerrappens fremkomst gik ikke upåtalt hen i det danske hiphopmiljø. Mest markant i sin afvisning var Gaffas anmelder Christian Grubert, der med formuleringer som “fuck, jeg håber ikke, de tager sig selv seriøst. For det her pis er da noget af det mest pinlige, jeg har hørt længe! De kalder sig selv for perkere, og det er helt tydeligt, at de selv tror, at de er, hvad negrene er i USA” (2002) tydeligt markerede sin afsmag. På diverse internetfora blev perkerrappen på lignende vis genstand for afstandtagen. En objektiverende tolkning kunne være, at det for deltagerne i disse debatter mest af alt handler om at konstruere god smag ved at lægge afstand til noget andet, der så konstrueres som uautentisk, plat eller bare ikke ‘real’ (Thornton 1995).
Fællesnævneren for de grupper, der laver perkerrap, er, som nævnt, at de accentuerer perkeridentiteten. Man kan således sige, at perkerrappen først og fremmest er defineret ved, at det er fra positionen som perker, der rappes. Samtidig iscenesætter perkerappen en stærk, men marginal, etnisk racialiseret maskulinitetsform. Konstruktioner af køn og maskulinitet spiller en særdeles fremtrædende rolle i eksempelvis Pimp-a-Lots tekstunivers. Som et af de mest iørefaldende eksempler på Uden om systemet kan nævnes nummeret “Hoes i klubben”9, der starter med ordene: “Hva så der hoes / vi elsker jer ik’ / Vi hader jer heller ik’ / det eneste jeg vil gern’ fortæl’ jer / Vi balla’ på jeres jeres røv10 / sorte players som os her / Pimp-a-Lot crew bitch”. Derefter glider sangen direkte over i omkvædet: “Hoes i klubben spiller smart / Når de sutter min pik, er det klart / At deres fisse bliver våd og varm / Så hoes I ved, at I skal slug’ mit sperm”. Nummerets overordnede tematik er, at selv om kvinder/ piger foregiver det modsatte, er de alligevel altid villige til sex med gruppens medlemmer.
Rapperen N.I.S. (Niggeren i Slæden) rapper på nummeret “Når vi ruller forbi” følgende:
Mig og min’ homies gir et fuck for hoes /
kun hvis jeg knepper dig i røven og kommer i din mund baby, så skal du nok få ros /
fuck en so, fuck, fuck en so / niggeren i slæden han har hoes en gros […]
og folk de hater / fordi jeg overhaler deres suzuki og får suttet pik i en navigator /
det handler om sex, fede biler og chicks / en ghetto-fit nigger i Armani og Versace kicks /
fucking so, jeg kan få hvilken som helst /
jeg knepper dig bitch, spytter dig i hovedet for du ik’ noget specielt/alle ved jeg er nasty /
jeg inviterer homies på den samme so, for alle ved der plads i /
Teksten må betegnes som decideret pornografisk. Den rummer således kendte pornografiske temaer som ‘cum-shot’et (“kommer i din mund baby”) og ‘gangbang’et, hvor en kvinde har sex med adskillige mænd (“inviterer homies på den samme so”).
Spørgsmålet er, hvordan man skal forstå dette tilsyneladende misogyne teksunivers. I et interview i magasinet Döner positionerer N.I.S. – som i mellemtiden har skiftet navn til Johnson – sig på en meget seksualiseret måde. Han positionerer sig dels i en dominerende position i forhold til kvinder, dels som en ung mand, der har let ved at tiltrække og gøre sig seksuelt attraktiv for kvinder:
Der er et eller andet over at møde en pige i byen fredag aften, lige få hendes nummer eller den anden vej rundt, og så kneppe hende ugen efter, på en hverdag. Jeg har været på cafe fem gange her i København, mens jeg har været her, og alle 5 gange har det været på en hverdag, og jeg har taget hjem og kneppet hende alle fem gange. Vildt fremmede piger jo. Det er rimeligt godt klaret. Det er god statistik. (Interview i Döner 1, 2003)
Den diskursive, og måske også reelle og praktiske, konstruktion af maskulin dominans er knyttet til en seksualisering af selvet, i det han også fremstiller sig selv som et seksuelt objekt:
Jeg møder kun de piger, som kigger på mig, og så ved de, at jeg er en player. De sidste 12 gange, jeg har haft sex, ville de have, at jeg skulle voldtage dem fysisk. Jeg har kvalt piger med mit bælte, givet dem flade i ansigtet, holdt kødknive op på struben af piger, fået dem til at sige ‘jeg er en lille so, jeg skal bare have pik’, flasker op i røvhullet på dem – jeg har gjort alle de nasty ting der, fordi de synes, at jeg ligner en forbryder, og det tænder de på. Og det er bare lidt svært at basere et forhold på en pige man har presset ned i en hovedpude med en kniv til halsen og kaldt for luder en hel aften. Det er sådan nogle piger, jeg tiltrækker, og det er jeg pissetræt af. (Interview i Döner 1, 2003, min kursivering)
Denne passage er særlig interessant i et perspektiv, der handler om forholdet mellem farlighed og sexethed. Johnson fremstiller sig her som en ung mand, der er sexet, fordi han er farlig. Og samtidig som en person, der aflæses som farlig, fordi han ‘ligner en forbryder’. At ligne en forbryder handler om stil, og om at stilen læses på en bestemt måde, når den kombineres med bestemte etnisk-raciale kropstegn. Kombinationen af hiphopstil, mørkt hår og brun hud gør således, at Johnson kan aflæses som en, der er farlig og dermed sexet. Eller farlig på en sexet måde. Således kommer Johnson som ikon eller seksuelt objekt til at bære alle de konnotationer med sig, der er knyttet til Vestens forestilling om den sorte mands seksuelle farlighed og genitiale overdimensionering, og som dele af amerikansk hiphop har taget til sig.11 Der er tale om en subjektiveringsproces, hvor Johnson ved hjælp af hiphop får fremstillet