sorte mand.
Interviewet med Johnson fandt sted, kort tid efter Pimp-a-Lot udgav deres første cd, Uden om systemet. På gruppens anden cd, I r selv ude om d!, er det pornoæstetiske og pornografiske univers nedtonet noget, bl.a. i kraft af en anden sammensætning af kunstnere. Selv om det pornoæstetiske kvantitativt fylder mindre, er det dog på ingen måde væk. Eksempelvis findes nummeret “Hvorfor gør D besværligt”, der starter med at parafrasere “Hoes i klubben” med ordene: “Hey – hva’ så der tøser / Vi elsker jer stadig væk ik’ / Men vi ved, I elsker pik”. Nummeret handler om at kvinder/piger, der er interesserede i sex, ikke skal komplicere relationen ved at foregive noget andet. Nummeret “Ta’ dit tøj” med omkvædet “Ta dit tøj af bitch fra top til tå” handler om gruppemedlemmernes virilitet og seksuelle præstationer. De misogyne kønskonstruktioner er imidlertid ikke nødvendigvis knyttet til konkret praksis i forhold til faktiske kvinder og piger. Under mit interview med Abu-Malek lægger han således stor afstand til eksempelvis voldtægt.
Det hidtil mest kontroversielle eksempel på maskuline positioneringer i perkerrappen er formuleret af rapperen Turco fra gruppen P4L. I nummeret “Jeg frygter kun Allah”, der i en periode har kunnet downloades på internettet, er det imidlertid ikke en seksualiseret form for truende farlighed, der udfoldes. Nummeret skildrer desperation hos en stereotypt fremstillet kriminel ung indvandrermand:
Glo den anden vej, for jeg er fucking gal / For mange psykiske skader har gjort mig unormal /
Fuck kartofler12 for har fand’me fået nok / Må snart finde nogen, så jeg kan gå lidt amok /
Jeg slår ham ned, tramper på hans hoved / Kartoflen ligger der har ingen nosser eller mod […]
fjern dig din dansker, eller jeg laver dig til kartoffelmos /
men kartofler er lige pludselig seje, når de står i flok /
men fuck jer, finder min kølle og går amok [samplede skudlyde] /
for jeg er fucking kold, er vant til vold / så smut du bare hjem med din mor og begynd og bol’
(“Jeg frygter kun Allah”, www.soundvenue.com, hentet 23.8.2005)
Hos Turco er denne voldsbesyngende skildring af desperation knyttet til en kritik af livsvilkårene i form af arbejdsløshed, diskrimination i nattelivet, politichikane og stigmatiserende mediediskurser. Misogynien og den stereotypt skildrede farlighed er således ikke det eneste indhold i perkerrappens tekster. Perkerrappen er derimod interessant som socialt fænomen, fordi konstruktionerne af den truende og seksualiserede unge indvandrermand optræder side om side med, og nogle gange i samme nummer som, tekster der tematiserer race, etnicitet og samfundsmæssig underprivilegering. Dermed bliver perkerrappen interessant for en analyse af, hvordan en mere eller mindre bevidst identifikation med det univers, der skildres i de amerikanske rapperens tekster, kan bruges om afsæt for en social kritik – en social kritik, der på grund af den uortodokse og provokerende form, bedst kan betegnes som gadepolitik.
Etnicitet er omdrejningspunkt i de af Pimp-a-Lots tekster, der har gadepolitisk indhold. Abu-Malek bruger ikke selv de ord, men han svarer bekræftende på mit spørgsmål om, hvorvidt de rapper om, hvordan det er at være indvandrer i Danmark. At bruge rappen til at fortælle om, hvordan det er at være indvandrer i Danmark, er således nært knyttet til at identificere sig med den situation, de ‘sorte’ rappere skildrer i tekster om marginalitet og vold.
SQJ: Så de grupper, du synes er fede, det er nogle, der fortæller om det virkelige liv.
ABU-MALEK: Ja. Der er også nogle, der har været inde og sidde, og nogle, der virkelig har haft det hårdt. Altså, jeg har selv snakket med dem. Jeg ved meget. Jeg går meget op i det og er bevidst om dem og sådan noget. Der er faktisk tre, der er blevet skudt, fra Rap-A-lot, og er døde: Big Mellow og Seagram og en, der hedder 45.
SQJ: Hvad hedder det … det, I så rapper om her. Det er på samme måde …
ABU-MALEK: Der er på samme måde …
SQJ: … om virkeligheden eller …
ABU-MALEK: … Det er derfor altså …
SQJ: … om hvordan det er at være indvandrer i Danmark.
ABU-MALEK: Ja, det er det. Det er det meget. Fx Mo Jay her: Han er på 2 numre. Der fortæller han også, hvordan det er at være indvandrer i Danmark. Og det er det, der er fedt. Altså, det er sådan. Det er det, man skal snakke om, forstår du? Det er om, hvordan du har det, og hvordan det er. Og hvor hårdt det er, og hvor fedt det er. Det er bare virkelighed. Det er ikke noget overdrevent.
SQJ: Kan man sige, at I bruger musikken til at udtrykke, hvordan I oplever at være i Danmark altså?
ABU-MALEK: Ja selvfølgelig. Det er jo det fordi altså. Det er jo det, at hvis du ikke … Altså musikken, det er den eneste måde, at folk de gider høre på det. Fordi hvordan skal du ellers få folk til at fatte det altså og høre det? Der er også mange hiphoppere, danske hiphoppere, der ikke ved en skid om indvandrere altså.
(Interview med Abu-Malek d. 28.9.2006)
Perkerrappen fungerer altså som et medium, hvor de unge mænd kan formulere, hvordan det er at være ung indvandrermand i Danmark, vel at mærke på en måde, hvor der er en vis sandsynlighed for at blive hørt. Da jeg spørger Abu-Malek, om man kan sammenligne de ‘sortes’ situation i USA med de unge indvandreres situation i Danmark, svarer han:
ABU-MALEK: Sorte i USA for eksempel. De er også regnet som amerikanere. De kommer også … altså, de har boet der lige så lang tid som de hvide. Men de har ikke alle muligheder … de får ikke alt, hvad de vil, og de har ikke de samme rettigheder … eller ret til at få alle de ting der. Der er stadigvæk racisme, der er udbredt i USA. Selv om man siger, at det er der ikke. Selv om slaverne, de er befriet, er der stadigvæk meget racisme. Det har der altid været. Altså, du hører stadigvæk, at de brænder sorte kirker og sådan noget, de der Ku Klux Klan der. For en måned siden, der har de brændt tre eller sådan noget … og de har politimænd, der bare skyder. De har ikke engang tid til at … de gider ikke engang anholde dig. De skyder dig bare på stedet, altså.
Så her, det sker også. Der bliver selvfølgelig ikke nogen slået ihjel, men der er stadigvæk lidt sådan. Fx når du skal søge job, og når du skal have et lån, eller når du skal … Bare på gaden. Altså bare den måde, du bliver kigget på. I hvert fald efter det der 11. september. Der tror folk, at alle der er sorthåret, det er bare Al Queda ikke?
SQJ: Hmm. Hvordan er det, man bliver kigget på?
ABU-MALEK: Man bliver bare kigget på med … Altså alle folk tror, man er terrorist, når man er araber eller muslim. Der er da mange folk, de er ikke særligt kloge igen, kan man sige. Fordi folk, de er jo så gode til at generalisere.
(Interview med Abu-Malek d. 28.9.2006)
Abu-Malek redegør for en oplevelse af en form for relativ parallelitet mellem de ‘sortes’ forhold i USA og hans egen situation som etnisk-racialt minoriseret ung mand i Danmark. Han ved naturligvis godt – og gør også rede for – at forholdene ikke er ens, men han opfatter dem som relativt parallelle. Selv om der er forskel har begge grupper problemer i det samfund, de er i. Den identifikation med ‘sorte’ unge fra det underprivilegerede urbane USA, som signaleres ved gruppens valg af navn og tekstunivers, kan dermed beskrives som en form for oplevet parallelitet, der svarer til den, som vi ovenfor så hos Ali.
Oplevelsen af parallelitet bruges som afsæt til at formulere et politisk indhold, der også er knyttet til gangsterrappens æstetiske og kulturelle ‘farlighed’. I et interview på hiphophjemmesiden www.hiphop.dk omtales det politiske aspekt i følgende passage:
ABU-MALEK sætter pris på, at albummet lyder farligt …
ABU-MALEK: I er selv ude om d! er farlig. Fx der er mange rappere, der har udgivet noget med Stop Volden.