Группа авторов

Kildekritisk tekstsamling


Скачать книгу

(Leipzig: Duncker & Humblot, 1872) (herefter: Hanserecesse II), s.66, jf. DRB 3. række IX, nr. 287, s. 181

      I det Herrens år 1373 på de hellige apostle Filips og Jakobs dag [= 1. maj] forsamledes rådmændene fra søstæderne i Lübeck, fra Hamburg de herrer Bertram Horborg og Henrik Hoyers, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin, Gerwin Wilde og Johan Nachtraven, fra Stralsund de herrer Bertram Wulflam og Johan Ruge, fra Wismar de herrer Herman Kröpelin, Henrik Wessels, Bertold Kalsow og Johan Zurow, fra Stettin Johan Stureman, stadens notar, fra Lüneburg de herrer Didrik Springintgud og Heine Sotmester, fra Stade de herrer Andreas Buk og Henrik Stofstede, fra Preussen: fra Kulm herr Ertmar v. Hereke, fra Elbing herr Gerhard v. Zeeland, fra Gotland de herrer Arnold Haverstroh og Frederik van der Smede, fra Livland: fra Riga herr Bruno Kovold, fra Dorpat herr Herbord Kurler, fra Reval herr Konrad Kegeler, fra Zuidersøen: fra Kampen herr Goswin Luutginssen, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Hartman Pepersak, Bertram Vorrad, Johan Pertzeval, Segebod Crispin og Herman Osenbrugge og drøftede nedenfor anførte sager.

      […]

      (8) Derudover blev der sagt til gotlænderne: da deres udsendinge til Köln32 havde sagt til de almindelige stæder, hvad de ville love at gøre, da ville de gerne bidrage til [at finansiere] krigen, når den var overstået; og at de skulle forebringe deres byråd, at de almindelige stæder ville have det, som de havde lovet at give. Det ville de forebringe deres råd.

      […]

      Uddrag af brev fra de preussiske hansestæder til de vendiske hansestæder, 12. juni 1373. Bevaret i to samtidige afskrifter på plattysk. Oversat efter gengivelsen i Hanserecesse II, s.72, jf. DRB 3. række IX, nr. 297, s. 191

      Tjenstvillig venlig hilsen i al mulig velvilje og med ønske om alt godt tilforn.

      I skal vide, kære herrer og venner, at vore bud, der har været hos Eder i Lübeck, har underrettet os vel, nemlig angående tolden i Skåne: […]

      Derudover synes vi i almindelighed, at de fra Gotland burde give de almindelige stæder 2000 mark lødig [sølv], og at det kun ville være rimeligt, efter hvad de havde aftalt med stæderne i Köln, således som det blev bevidnet på det afholdte møde i Lübeck af dem, der var i Köln på stædernes vegne.

      […]

      Skrevet på den hellige treenigheds dag [= 12. juni] under staden Danzigs segl, som vi bruger for os alle. Rådmændene i stæderne i Preussen: Kulm, Thorn, Elbing, Danzig, Königsberg, at give til rådmændene i søstæderne.

      Uddrag af reces af hansedagen i Stralsund, 24. juni 1376. Bevaret i flere samtidige afskrifter på plattysk. Oversat efter gengivelsen i Hanserecesse II, s. 132, jf. DRB 4. række I, nr.51, s. 49ff

      I det Herrens år 1376 på Sankt Hans dag [= 24. juni] forsamledes rådsudsendingene fra søstæderne i Stralsund, fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Simon Swerting, Herman v. Osenbrugge og Herman Lange, fra Rostock Hartvig, fra Wismar Henrik, deres notar, fra Greifswald de herrer Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Elbing herr Johan Volmesten, fra Thorn herr Frederik Wasselrode, fra Kampen herr Evert Bose, fra Zutphen herr Didrik van Walle, fra Stralsund de herrer Herman v. Rode, Bertram Wulflam, Johan Wren, Ludolf v. Kulpe og Johan Ruge og gennemdrøftede disse nedenforanførte sager.

      […]

      (7) Derudover blev de fra Gotland formanet om det løfte, som blev givet stæderne af deres rådmænd i Köln. Det havde de påtaget sig at forebringe deres byråd, og at sende et skriftligt svar.

      […]

      Brev udstedt af borgmestre og råd i Visby, 15. august 1376. Original på plattysk i Rigsarkivet, København. Gengivet efter oversættelsen i DRB 4. række I, nr.65, s. 64f

      Vi borgmestre, rådmænd og borgerskab i staden Visby erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi og vore arvinger og efterkommere til vor rette arveherre har taget og modtaget den højbårne fyrste og herre, herr Oluf, konge af Danmark,33 og hans arvinger og efterkommere og evigt vil forblive ved ham og ved Danmarks krone med al troskab, således som retskafne mænd skal forblive ved deres rette herre. Fremdeles lover vi på vor gode tro og forpligter os til, at vi ikke skal vælge nogen mand til vort råd, uden at han skal hylde kongen af Danmark, hans arvinger og Danmarks krone og sværge at være dem tro og huld; den ed skal han aflægge over for rådet i Visby på kongens vegne. Fremdeles forpligter vi os til, at vi og vore arvinger skal lade kongen af Danmark og hans arvinger og Danmarks rige forblive ved alle de rettigheder, som nogen konge, der har været konge over Visby, nogensinde i friest omfang har haft. Desuden lover vi og vore arvinger på vor tro, at vi hvert år skal give kongen og Danmarks krone eller deres befuldmægtigede 60 lødige mark sølv efter lybsk vægt eller i penninge, således som sølvet er værd i Lübeck, at betale på Vor Frues dag [= 8. september], da hun blev født. Fremdeles lover vi på vor tro, at alle de – de være hertuger, herrer, grever, riddere eller væbnere eller skippere eller hvad slags de være vil – som har hjulpet vor herre, kong Valdemar, til, at vi er kommet ind under riget, de skal have en fuldstændig udsoning med os desangående, og vi skal aldrig anklage dem eller hævne os på dem for det. Desuden lover vi og vore arvinger, at den fornævnte stad Visby skal være en åben borg for kongen af Danmark og hans arvinger til alle deres behov. Alle disse forskrevne artikler lover vi borgmestre, rådmænd og borgerskab at overholde helt, stadigt, fast og ubrydeligt på vor tro og ære uden nogen argelist. Til vidnesbyrd herom og til yderligere sikkerhed herfor, og for at alle disse forskrevne artikler skal forblive ubrudt til evige tider, har vi hængt staden Visbys segl under dette brev, der er givet i Visby år 1376 efter Guds fødsel på dagen for Vor Frues himmelfart [= 15. august].

      Uddrag af klageskrift fra 1423. Bevaret i afskrift på latin. Oversat efter H.C.P. Sejdelin: Diplomatarium Flensborgense, I (København: Gyldendal, 1865), s. 297 og J. Langebek/P.F. Suhm: Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi, VII (København 1 2), s. 300, 360

      Henrik, Adolf og Gerhard,34 grever af Holsten og hertuger af Slesvig, opregner 5. januar 1423 en lang række klager over kong Erik af Pommern til kejser Sigismunds udsendte kommissær i anledning af en retssag for kejseren mellem dem og kongen om Slesvigs tilhørsforhold. Blandt klagerne hedder det:

      Ligeledes anklager vi kongen vedrørende landet Gotland, som er i hans magt, og som var blevet pantsat til os for 4000 mark lødigt sølv, og vedrørende dette ønsker vi retfærdighed.

      Hertil svarer kongen senere i 1423:

      Ligeledes det, de skriver om […] som skulle være deres pant; det er vi ikke bekendt med, og hvis de har nogen beviser for dette bør de fremlægges, og så kan vi svare på dette. På samme måde bør de gøre vedrørende landet Gotland.

       Den 16. august 1423 fremstilles der for de slesvigske hertugers regning en højtidelig bekræftet afskrift af dokumentet af 26. juli 1364 (tekst 12) til brug i processen. Herefter hører vi ikke mere om denne sag.

      Latinsk indskrift på mindekorset uden for Visbys bymur.35 Gengivet efter oversættelsen i Tortzen, s.72

      I Herrens år 1361 tirsdag efter Sankt Jakobs dag [= 27. juli] faldt udenfor Visbys porte de her begravede gotlændinge for danskernes hænder. Bed