Konge, kirke og samfund. Группа авторов

39 KrSk I, s. 248. Se også KB 27.1.1581, hvor der tales om besigtigelse af alt klostrets gods før afståelsen.

40 KrSk I, s. 286.

41 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Hald len, jordebog 1599/1600.

42 KrSk I, s. 40, 59, 95, 203 og 288f; KB 2.3.1551, 3.10.1560, 4.11.1578, 29.11.1589 og 2.5.1595.

43 RA, Danske Kancelli, B.177 nr. 32; DKR s. 60.

44 DKR s. 230 og 464.

45 RA, Lensregnskaber 1559-1660, Hald len, jordebog over kirkegods, 1594; RA, Lensregnskaber 1559-1660, Dronningborg len, jordebog 1579/80.

46 Troels Dahlerup, “Sogn og Pastorat. Bidrag til Viborg Stifts Historie i Senmiddelalderen”, Fra Viborg Amt, 1956, s. 5-87.

47 KrSk II, s. 346f.

48 KrSk I, s. 26 og KB 22.2.1561.

49 DKR s. 276.

50 KrSk III, s. 300.

51 Ulsig 1978, s. 61-64.

52 Bennike Madsen 1978, s. 65f. Bennike Madsen viser, at gårdsædebegrebet endnu forekommer i skattebreve fra 1535, 1541 og 1543, men forsvinder derefter.

53 Rep. 2. rk., nr. 9401; KrSk. I, s. 212f.

54 RA, Privatarkiver på papir, nr. 1683: Christoffer Nielsen Rosenkrantz.

55 Rep. 2. rk., nr. 2215, 2216, 3372, 4966, 5151, 8308 og 8517.

56 Rep. 2. rk., nr. 6063.

57 Gunnar Olsen, Hovedgård og bondegård. Studier over stordriftens udvikling i Danmark i tiden 1525-1774, København 1957, s. 362.

58 RA, Danske Kancelli, B.121, Sognepræsternes designationer på gårde, bol og tiendeydere i deres sognekald, 1651.

59 Olsen 1957, s. 195, 300, 315, 317, 324, 326f, 332 og 337. Til Gunnar Olsens oplysninger skal lægges nedlæggelsen af Neder Fussing by under Fussingø.

60 KrSk I, s. 388f. Angående den ældre historie se Jens Østergaard, “Daugbjerggaard”, Skivebogen, 1961, s. 84-105.

61 RA, Regnskaber indtil 1559, Registratur 108A, pk. 6 nr. 8.

62 Om patronatsretten se J. P. Trap, Danmark, 5. udgave, København 1958-72, bd. 17, s. 225.

63 DKR s. 94; Kr. Erslev, Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundrede (1513-96), København 1879, s. 121.

64 Tallet 83 forudsætter, at der sættes lighedstegn mellem “Niels Høeg” og “Fru Karen Høeg”, mellem “Skjern” og “Fru Birgitte”, mellem “Fru Anne Mikkelsdatter” og “Niels Clementsens arvinger” og mellem “Fru Ingeborg i Skåne” og “Fru Ingeborg Hr. Tøn Urnes”. Endelig har vi to formodet gejstlige enkeltpersoner, “Mester Henrik” og “Hr. Jakob”, hvis gods ikke har kunnet identificeres. Det er dog regnet for gejstligt.

65 Troels Dahlerup, “Danmark”, Den nordiske Adel i Senmiddelalderen. Struktur, funktioner og internordiske relationer. Rapporter til det nordiske historikermøde i København 1971 9-12 august, København 1971, s. 45-80; Troels Dahlerup, “Lavadelens Krise i dansk Senmiddelalder”, HT 12. rk. 4, 1969-70, s. 1-41.

66 Erik Ulsig, Danske Adelsgodser i Middelalderen, København 1968, s. 306ff.

67 Dette bygger på en sammenstilling af det gods, de forskellige arvinger havde i området ifølge skattelisten fra 1524, idet Niels Eriksens lod dog er opgjort efter et skifte efter hans yngste søn, Christoffer Nielsen. Det findes i RA, Privatarkiver på papir, nr. 1683: Christoffer Nielsen Rosenkrantz.

68 Appel 1991.

69 Troels Dahlerup, “Viborg Stifts Officialer”, KS 7. rk. IV, 1960-62, s. 171-205.