på befæstningen i tilfælde af krig, for den lå på det nærmeste åben uden for befæstningen.
FIG. 5.
I forgrunden Kronborg, omgivet af sine bastionære forværker fra 1588. Til støtte for opkrævningen af Øresundstolden lå befæstningen Helsingborg med Kärnan på den modsatte kyst. Lidt længere ned ad kysten til højre ses befæstningen Landskrone bygget under Christian 3., og endelig ses sydligst Malmø. Set mod øst. Braun og Hogenberg, 1589.
Christian 4. – mange nye befæstninger og forstærkningsarbejder
Da Frederik 2. døde i 1588, var hans søn Christian kun 11 år, men overtog alligevel tronen som Christian 4. (konge 1588-1648). Indtil han blev myndig, var han støttet af en formynderregering. Økonomisk var det en periode med stor fremgang, og Danmark var i kongens første mange regeringsår at betragte som en stormagt i regionen. En række krige (Kalmarkrigen 1611-1613, Kejserkrigen 1625-1629 og Torstenssonfejden 1643-1645) i kongens lange regeringstid gjorde, at økonomien efterhånden blev endog meget anstrengt.14
Under Christian 4. blev der bygget meget, og nogle af de væsentlige mål var at udbygge og befæste grænsen mod Sverige, at styrke forsvaret af Øresund, at udbygge Norges forsvar mod Sverige og endelig at sikre grænsen mod syd. Derudover blev der bygget videre på mange bestående befæstninger. Markant for fæstningsbyggeriet i Christian 4.s tid var anvendelsen af bastioner, som blev udviklet og raffineret voldsomt i perioden. Det var jævnligt nødvendigt for kongen at optage lån for at finansiere udbygningen af rigets befæstninger, den store flåde og de mange andre dyre byggeprojekter, som han kastede sig ud i. Hans beslutninger var ikke sjældent præget af impulsivitet, hvilket gjorde, at han kunne miste interessen for et projekt, inden det var helt gennemført for i stedet at kaste sig ud i nye, som krævede yderligere finansiering. Dertil kom, at den række krige, som fandt sted i hans regeringsperiode, gjorde det vanskeligt at holde en langsigtet plan for fæstningsbyggeriet.
FIG. 6.
Byer og befæstninger anlagt under Christian 4. (1588-1648) foruden allerede eksisterende befæstninger og byer, der er udbygget i samme periode.
Hovedstaden og flåden
Christian 4. satsede voldsomt på udbygningen af rigets flådehavn i København samt forstærkning af byens befæstning. I perioder forestod kongen personligt ledelsen af dette arbejde og interesserede sig såvel for helheden som den mindste detalje. Det var dog ikke nok for den foretagsomme konge. Der måtte en hel ny by til, og den fik navnet Christianshavn. Anlæggelsen af byen blev påbegyndt i 1617. De to byer var adskilt af havneløbet, og for at lette trafikken byggedes Knippelsbro med tilhørende dæmningsanlæg. I 1618 stod broen færdig, og 1639 fik byen købstadsprivilegier.
Den var tænkt stort og var en drøm om at skabe en by med en optimal gadeplan, der tilgodeså både civile og militære behov, en idealby. Der foreligger en række forslag til byens udformning. Det ældste projekt var tænkt med otte radialt anlagte gader strålende ud fra et torv, hvor midteraksen var den væsentligste med en kanal med gader på begge sider ind mod torvet og fortsættende som en gade på den modsatte side mod anlæggets eneste port ud mod Amager. Byen var disponeret til at rumme omkring 5.000 mennesker og tænkt som en selvstændig by. Projektet blev dog aldrig gennemført, da man i stedet valgte en byplan med parallelle og krydsende gader. Som selvstændig by burde byen have fået et rådhus, men dertil lå byen alligevel for tæt ved København, og allerede i 1674 ophørte Christianshavn med at være en selvstændig by.
Til udrustning af flådens skibe blev der sydøst for slottet bygget et helt nyt havneanlæg: en krigshavn eller søarsenal omkring et havnebassin på 78½ x 78½ meter. På vestsiden blev opført et 160 meter langt tøjhus, mod øst en proviantgård af samme dimensioner, og mod syd blev anlægget lukket af dels et lavere galejhus, dels et svovlhus, som lå på hver side af den kanal, som førte ind til det beskyttede havnebassin. En selv efter europæiske forhold moderne indretning.15 Nord for dette anlæg ved Bremerholmen udvidede kongen skibsbyggepladsen, så der blev tale om et stort anlæg med tre dokke, ankersmedje, rebslageri og andre indretninger nødvendige ved et større skibsbyggeri. (I Jane Jark Jensens artikel er der en nærmere præsentation af Bremerholm med videre). Ved Bremerholm blev der bygget mange skibe for at udbygge flåden og erstatte de adskillige skibe, der blev sat til i søslagene.
Både sejre og nederlag var der i stort tal. Ved søslaget i 1644 på Kolberger Heide og et efterfølgende søslag i Femern Bælt mistede den danske flåde mange skibe. På trods af det gøres antallet af danske krigsskibe i 1648 op til hele 41 skibe med plads til 1.067 kanoner. I 1596 bestod flåden kun af 22 skibe med plads til 588 kanoner. Dog blev ikke alle skibe bygget i København. Kongen byggede nemlig også orlogsskibe i Nakskov, Flensborg, Neustadt og ved Akershus.16
FIG. 7.
Projekter til planløsningen af den nye by Christianshavn. Byen kom til at ligge så tæt på residensstaden København, at det reelt blev en satellitby. Øverst en plan fra 1617 med radiært gadenet. Nederst en plan fra omkring 1636 med vinkelret gadesystem.
Grænseværn mod Sverige
I årene forud for Kalmarkrigen (1611-1613) blev grænsen til Sverige yderligere befæstet. Arbejdet med at udbygge grænsefæstningen Varberg på Hallandskysten, som var blevet påbegyndt under Frederik 2, blev fortsat og færdiggjort med vældige bastioner, så den nu fremstod som et moderne anlæg.
FIG. 8.
Københavns befæstning, 1648. Ved havneløbet ses søarsenalet. Tegning af Otto Heyder.
Længere mod nord ved grænseelven Göta udbyggedes Bohus fæstning ligeledes med bastioner.17 Denne befæstning var af stor strategisk vigtighed, da den lå ved svenskernes korridor til Kattegat. I 1612 blev byen Konghelle nær Bohus fæstning brændt ned af svenskerne, og for at sikre byens borgere bedre befalede kongen, at byen skulle flyttes til en plads på en ø helt tæt ind under den stærke Bohus fæstning. Den nye by fik med tiden indarbejdet navnet Kungälv og blev ikke sikret på anden måde end ved den beskyttelse, borgen og beliggenheden i elven gav. Byplanen er i nogen grad bestemt af øens form og færgestederne og har kun et tillempet struktureret gadenet. Svenskerne havde gennem mange år haft den vigtige grænsefæstning Älvsborg på stedet, og den var placeret et kun kort stykke længere oppe ad elven.18
FIG. 9.
Varberg fæstning omkring 1660 set mod vest. De store bastioner dominerer anlægget. Bastionerne er forsynet med tilbagetrukne kanonstillinger, hvor bastionerne møder kurtinerne. Det giver en optimal mulighed for at bestryge kurtinerne. Mod nord, hvor adgangen til borgen ligger, er anlægget forstærket med en forborg. Hermandies, 1672.
Sydpå skete der en voldsom udbygning primært af fæstningen omkring byen Halmstad, hvor bastioner også kom til at spille en dominerende rolle. Fæstningerne i Bohus, Varberg og Halmstad havde sammen til opgave at modstå et eventuelt svensk angreb og være udgangspunkt for danske togter ind i Sverige mod blandt andet Jönköping.19
I det nordøstligste hjørne af Blekinge blev en helt ny fæstning grundlagt ude ved kysten, den bar navnet Christianopel. Byen blev anlagt på en smal ø med et lige gadenet, torv og en befæstning med otte bastioner. Fæstningen var placeret her for at skabe modvægt til svenskernes store befæstning ved Kalmar lidt længere oppe ad østkysten.20 Under Kalmarkrigen blev Christianopel løbet over