Change, Columbia 1992.
DeVries, Kelly: “The Impact of Gunpowder Weaponry on Siege Warfare in the Hundred Years War”, Ivy A. Corfis & Michael Wolfe (eds.): The medieval city under siege, 1995, s. 227-244.
DeVries, Kelly: “Gunpowder and Early Gunpowder Weapons”, Brenda Buchanan (ed.): Gunpowder: The History of an International Tech nology. Bath 1996, s. 121-135. [Cit.: DeVries 1996a].
DeVries, Kelly: “Gunpowder Weapons at the Siege of Constantinople, 1453”, Yaacov Lev (ed.): War, Army and Society In the Eastern Mediterranean 7th-16th Centuries, Leiden 1996, s. 343-362. [Cit.: DeVries 1996b].
DeVries, Kelly: “Catapults are not Atomic Bombs: Towards a Redefinition of ‘Effeciveness’ in Premodern Military Tech nology”, War in History 4, 1997, s. 454-470. [Cit.: DeVries 1997a].
DeVries, Kelly: “The Tech nology of Gunpowder Weaponry in Western Europe during the Hundred Years War”, XXII. Kongress der Internationalen Kommission für Militärgeschiche Acta 22: Von Crécy bis Mohács Kriegswesen im späten Mittelalter, Wien 1997, s. 285-298. [Cit.: DeVries 1997b].
DeVries, Kelly: “Gunpowder Weaponry and the Rise of the Early Modern State”, War in His tory 5, 1998, s. 127-145.
DeVries, Kelly: Guns and Men in Medieval Europe 1200-1500, Aldershot 2002.
Duffy, Christopher: Siege Warfare. The Fortress in the Early Modern World 1494-1660, London 1976.
Eltis, David: The Military Revolution in Sixteenth Century Europe. London 1998.
Ffoulkes, Charles J.: The Gun-Founders of England, Cambridge 1937.
Frost, Robert I.: The Northern Wars: War, State and Society in Northeastern Europe, 1558-1721, Harlow 2000.
Guilmartin, J.F.: Gunpowder and Galleys, 2. ed., London 2003.
Hale, Joh n R.: Renaissance War Studies, London 1983.
Hall, Bert S.: “The Changing Face of Siege Warfare”, Ivy A. Corfis & Michael Wolfe (eds.) 1995, s. 257-275.
Hall, Bert S.: Weapons and Warfare in Renaissance Europe, Baltimore/London 1997.
Hogg, Ian V.: Fortress. A History of Military Defence, London 1975.
Hughes, Quentin: Military Architecture. The Art of Defence from Earliest Times to the Atlantic Wall, Liphook 1974.
Huizinga, Johan: “The problem of the Renaissance”, 1920, Johan Huizinga: Men and ideas: History, the Middle Ages, the Renaissance: Essays, New York 1960, s. 243-287.
Lynn, Joh n A.: “The trace italienne and the Growth of Armies: The French Case”, Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate, 1995, s. 169-200.
Mortensen, Michael: Dansk artilleri indtil 1600, København 1999.
Parker, Geoffrey: The Military Revolution. Military innovation and the rise of the West 1500-1800, Cambridge 1988.
Parker, Geoffrey: “The ‘Military Revolution, 1560-1660’ – A Myth?” (1976), Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate, 1995, s. 37-54. [Cit.: Parker 1976/1995].
Parker, Geoffrey: “In Defense of The Military Revolution”, Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate, 1995, s. 337-365. [Cit.: Parker 1995].
Pepper, Simon: “Castles and cannon in the Naples campaign of 1494-95”, David Abulafia (ed.): The French Descent into Renaissance Italy 1494-95: Antecedents and Effects, Brookfield 1995, s. 263-281.
Pepper, Simon & Nicholas Adams: Firearms & Fortifications. Military Architecture and Siege Warfare in Sixteenth Century Siena, Chicago 1986.
Roberts, Michael: “The Military Revolution, 1560-1660”, Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate, 1995, s. 13-36.
Rogers, Clifford J. (ed.): The Military Revolution Debate: Readings on the Military Transformation of Early Modern Europe, Boulder/San Francisco/Oxford 1995.
Rogers, Clifford J.: “The Military Revolutions of the Hundred Years War”, Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate, 1995, s. 55-94.
Schmidtchen, Volker: Kriegswesen in späten Mittelalter, Weinheim 1990.
Schmidtchen, Volker: Bombarden, Befestigungen, Büchsenmeister: Von den ersten Mauerbrechern des Spätmittelalters zur Belagerungsartillerie der Renaissance: Eine Studie zur Entwicklung der Militartech nik, Düsseldorf 1977.
Smith, Robert D.: “Artillery and the Hundred Years War”, I.A. Curry & M. Hughes (eds.): Arms, Armies and Fortifications in the Hundred Years War, Woodbridge 1994, s. 151-160.
Smith Robert D. & Kelly DeVries: “Perspectives on early gunpowder weapons, as the completion of a study of Valois Burgundian artillery”, Bernard Finn & Barton C. Hacker (eds.): Materializing the Military, London 2005, s. 5-19.
Turnbull, Stephen: The Art of Renaissance Warfare: From the Fall of Constantinople to the Thirty Years War, London 2006.
Zinn, Karl Georg: Kanonen und Pest. Über die Ursprünge Der Neuzeit im 14. und 15. Jahrhundert, Opladen 1989.
NOTER
1 Se Huizinga 1920/1960, s. 243: “At the sound of the word ‘Renaissance’ the dreamer of past beauty sees purple and gold.”
2 Hale 1983, s. 1.
3 Mest markant hos Zinn 1989.
4 Duffy 1976, s. 4ff og Hughes 1991, s. 67 og 88f.
5 Se fx Zinn 1989, s. 101. Også Hughes 1991 omtaler Leonardo da Vincis præsentation af sig selv som militæringeniør, s. 66f.
6 For Michelangelo-citatet (her i engelsk oversættelse), se Duffy 1976, s. 40.
7 Roberts 1995.
8 I Ayton og Prices antologi om middelalderens militære revolution trækkes linjen klart bagud. David Eltis placerer den i 1500-tallet, mens Jeremy Black mener, at hvis begrebet skal bruges, er det mest passende for perioden efter 1660. Clifford Rogers finder flere revolutioner og indfører derfor i stedet en ‘afbrudt-ligevægts-teori’: Udvikling i infanteriet i 1300-tallet, i artilleriet i 1400-tallet, i befæstningskunsten i 1500-tallet og i det administrative apparat i 1600-tallet udgjorde en række særlig intensive forandringsperioder med tilpasning til vigtige nyskabelser. Udviklingen er hverken langsomt glidende eller samlet i revolutioner, men finder sted i særligt intensive perioder. For andre versioner af revolutionsteorien, se Downing 1992 og Frost 2000.
9 Parker 1976/1995, s. 13.
10 Det er ofte de franske Bureau-brødre, der tilskrives æren for at have indført støbejernskuglen. Artillerihistorikeren Robert D. Smith skriver mere forsigtigt, at “cast-iron shot was introduced at some time in the early part of the [fifteenth] century”, Smith 1994, s. 157. Johannes Bengedans omtaler ikke støbejernskugler i sin krigsbog fra omkring 1450.
11 Eltis 1998, s. 77. Schmidtchen 1977, s. 14 beregner et forhold 1:19 i 1399. I Johannes Bengedans’ krigsbog opereres der med et forhold kugle:krudt 1:9. Bengedans 2006, 270. Kelly DeVries bemærker, at korningen af krudt ikke tildeles den store rolle i middelalderens egne fremstillinger. At dømme ud fra dem “there was almost no tech nological developments in gunpowder itself”. DeVries 1996a, s. 135. En grundig fremstilling af krudtets udvikling findes hos Hall 1997, s. 67-104.
12 Af de ældst bevarede kanoner kan nævnes Pumphart von Steyer i Wien fra ca. 1400 med et kaliber på 80 cm og en kuglevægt på 697 kg/gram (se Schmidtchen 1977), samt Mons Meg i Skotland fra 1449. Sidstnævnte har et kaliber på 50 cm og kunne affyre stenkugler på omkring 150 kg. (Smith 1994, s. 158). Robert Smith påpeger i sin artikel (med henvisning til en undersøgelse af Tout), at de store bombarder kun udgjorde en lille andel af 1400-tallets artilleri.
13 Hall 1997, s. 104. Se endvidere Schmidtchen 1977. Om engelske støbejernsskyts, se ffoulkes