align="center">
Dansk naturvidenskabs historie i lyset af discipliner og institutioner
I dette kapitel har vi sat fokus på discipliner og institutioner, to begreber der vil spille en nøglerolle i resten af denne bog: For det første har vi gjort rede for en række videnskabshistoriske ideer om, hvordan nye discipliner og nye institutioner opstår og udvikler sig ved universiteter eller andre forsknings-institutioner. For det andet har vi givet en kort oversigt over de naturvidenskabelige institutioner i Danmark, som spiller en vigtig rolle i de følgende kapitler. Og for det tredje har vi gennem en række eksempler forsøgt at antyde spændvidden i disse institutioners tilblivelse og udvikling. Når vi her har valgt at fortælle historien om dansk naturvidenskab i perioden 1920-70 med discipliner og institutioner som vigtige fokuspunkter, er det ikke, fordi det er den eneste måde at gøre det på. Vi har valgt dette midtpunkt for vores historie, fordi vi mener, at det er et perspektiv, der bringer mange centrale vinkler i videnskabshistorien frem.
Tabel 2.1 Naturvidenskabelige institutioner ved højere læreanstalter (oprettet før 1970)
| Institution | Kommentarer |
| Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | Oprettet 1829 som Den polytekniske Læreanstalt under Københavns Universitet. I 1920 undervistes bl.a. i flg. naturvidenskabelige discipliner: Matematik, mekanik, geometri, fysik, kemi, materiallære. Skiftede 1933 navn til Danmarks tekniske Højskole og i 1994 til DTU. |
| Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (KU) | Oprettet 1850 som Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Før 1850 hørte naturvidenskaberne til Det filosofiske Fakultet, og de første stillinger i naturvidenskabelige fag (matematik, fysik, astronomi) kom allerede i 1539. I 1920 var der lærestole i fagene: Matematik, astronomi, fysik, kemi, zoologi, geologi, botanik, geografi, zoofysiologi og gymnastikteori. |
| Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) | Oprettet 1856. I 1920 undervistes bl.a. i flg. naturvidenskabelige discipliner: Agronomi, botanik, zoologi, kemi, anatomi, geografi, biologi. |
| Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) | Oprettet 1892 med to docenturer i kemi og ét i hhv. farmakognosi, botanik, farmaci og fysik. |
| Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (AU) | Oprettet 1954 som det yngste af de fem fakulteter ved AU. Ved starten fandtes institutter for matematik, fysik, kemi og geografi, hver med en professor og nogle få videnskabelige assistenter. |
| Naturvidenskabeligt og Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet | Oprettet 1966 som Det lægevidenskabelige Fakultet ved det dengang nyoprettede Odense Universitet. I 1974 opsplittes fakultetet i et læge- og naturvidenskabeligt. |
Tabel 2.2 Andre offentligt betalte naturvidenskabelige institutioner (oprettet før 1970)
| Institution | Kommentarer |
| Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) | Meteorologisk Institut oprettet 1872 under Marineministeriet med iagttagelse, udforskning Meteorologiske og forudsigelse af tilstande og forandringer i lufthavet som arbejdsfelt. I 1990 sammenlagt med Flyvevejrtjenesten og Forsvarets Vejrtjeneste under navnet Danmarks Meteorologiske Institut. |
| Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) | Oprettet 1995 som en sammenlægning af Danmarks Geologiske Undersøgelse (1888) og Geologiske Undersøgelse Grønlands Geologiske Undersøgelse (1946). |
| Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser | I 1893 oprettedes Kommissionen for videnskabelig Undersøgelse af de danske Farvande. Efter forskellige navneforandringer og tilhørsforhold blev kommissionen i 1952 omdannet til forskningsinstitutionen Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser under Fiskeriministeriet ved sammenlægning af Dansk Biologisk Station (oprettet 1889) og laboratorierne under Kommissionen. |
| Finseninstituttet | Oprettet 1896 som Finsens Medicinske Lysinstitut, skiftede navn i 1930. Opnåede i 1897 statstilskud, og var fra 1927 ledet af bestyrelse udpeget af Indenrigsministeriet. I 1930 sammenlagt med Radiumstationen. Nedlagt 1980. |
| Statens Serum Institut | Oprettet 1902 under Indenrigsministeriet med den opgave at producere antidifterisk serum. Fra 1910 centrallaboratorium for serologiske og epidemiologiske undersøgelser i Danmark med immunologi og mikrobiologi som vigtige forskningsområder. |
| Teknologisk Institut | Oprettet 1906 af Industriforeningen med støtte fra staten til udførelse af prøvnings-, uddannelses- og konsulentvirksomhed for håndværk og mindre industri. Efter anden verdenskrig øgedes den offentlige finansieringsandel, kulminerende med 70% i 1975; derefter gradvist aftagende statsligt engagement. |
| Geodætisk Institut | Oprettet 1928 under Krigsmininisteriet ved sammenlægning af Gradmålingen (oprettet 1816) og Generalstabens Topografiske Afdeling (oprettet 1842). Fra 1950 under Forsvarsministeriet. Aktiviteter inden for hovedområderne geodæsi, kartografi og seismologi. |
Tabel 2.3 Institutter oprettet af Akademiet for de tekniske Videnskaber
| Institution | Kommentarer |
| Regnecentralen | Oprettet 1955 på en bevilling fra Marshall-lånene. F&U inden for regnemaskiner og computere, både hard- og software. Byggede de første og efter datidens målestok meget hurtige elektronregnemaskiner DASK og GIER. Var med til at udvikle programmeringssproget Algol. |
| Danatom | Oprettet 1956. Hjælpeorgan for den danske industri i forbindelse med forskningen på Risø. |
En lang række institutter blev oprettet af Akademiet for de tekniske Videnskaber (ATV), efter at det blev etableret i 1937. ATV-institutterne var selvejende, men ikke helt private, og de fik deres midler fra mange forskellige kilder. De to her nævnte spiller en væsentlig rolle i nogle kapitler i denne bog. Flere ATV-institutter er omtalt i Knudsen 2005.
I resten af bogen er det tid til fordybelse i de emner, som vi kun har kunnet antyde ovenfor. I nogle kapitler vil beskrivelsen især være koncentreret om enkelte veletablerede discipliners interne udvikling, men de fleste kapitler vil forsøge at beskrive den gensidige og mangesidede vekselvirkning mellem disciplinudvikling og hertilhørende institutionsbyggeri, der er et markant træk ved naturvidenskabernes udvikling i det 20. århundrede. Det samlede billede rummer mange aspekter, hvilket afspejler den nuancerede forståelse af udviklingen, som deles af de fleste videnskabshistorikere, og som det er vores ønske at bringe videre til læseren. Naturvidenskabernes historie handler ikke kun om, at fremragende videnskabsfolk får fremragende ideer, og hvornår de gør det. Det er en meget mere sammensat og mangestrenget historie. Det er historien om, hvordan videnskabsfolk opbygger netværk til kolleger, politikere, fondsbestyrelser og andre magtfulde personer eller organisationer. Det er historien om mange timers hårdt arbejde i laboratoriet, hvor instrumenterne ikke vil makke ret, eller ved skrivebordet for at få ligningerne til at gå op. Det er historien om at skabe de organisatoriske rammer og strukturer, der muliggør videnskabeligt arbejde. Det er historien om at vedligeholde eksisterende rammer, samtidigt med at nye får plads. Kort sagt: det er historien om fremkomsten og udviklingen af videnskabelige discipliner og institutioner.
Tabel 2.4 Privat finansierede institutioner med teknisk-naturvidenskabelig forskning
| Institution | Kommentarer |
| Carlsberg Laboratorium | Oprettet 1875 som uafhængigt forskningslaboratorium. Fra 1876 lagt ind under Carlsbergfondet. |
| Carlsbergfondets Biologiske Institut | Oprettet 1932 som uafhængigt institut under Carlsbergfondet. Ophørt 1982. |
| Slagteriernes Forskningsinstitut | Oprettet 1954 som slagteriernes fælles brancheforsknings-institut på basis af en bevilling fra Marshall-midlerne. |
| Teleteknisk Forskningslaboratorium | Oprettet i 1954 som fælleslaboratorium for Post- og Telegrafvæsnet og telefonselskaberne. Forskning i bl.a. transistorer og deres anvendelse inden for teleteknikken. |
Fuldt ud privat finansierede institutioner med teknisk-naturvidenskabelig forskning, som spiller en rolle i den periode, bogen dækker.7
Naturvidenskabelige discipliner og institutioner
Institutionalisering af videnskabelige forskningsområder omfatter alt lige fra den faglige anerkendelse af discipliner til oprettelsen af institutter, afdelinger og laboratorier og til opførelsen af egnede bygninger og lokaler. Selv ringeklokker skal med.