Men hr. ærkebispen lod, uanset denne appel var korrekt foretaget, og selvom han opholdt sig udenfor riget og var mistænkt for forræderi, derpå offentligt hr. bispen lyse i band ved en udsending, som det siges, i kirken i Ribe. Men vi mente hverken at måtte eller at have pligt til af denne grund at udelukke hr. bispen af vort fællesskab.
For at hr. ærkebispen ikke derfor skal kunne straffe os i anledning af dette fællesskab, appellerer vi påny til det apostoliske sæde.
Desuden tror vi, at vi bør appellere for tredje gang, for at han ikke skal vende straffens brod mod os, fordi vi har tilladt, at liget af hr. Kristoffer, forhen de Danskes konge, som mødte en brat død i Ribe, blev begravet i vor kirke,9 han [kongen] som efter hr. ærkebispens ord havde pådraget sig bandstraffen, netop fordi han havde befalet ham [ærkebispen] taget til fange og slæbt i fængsel. Thi selvom denne befaling havde været klar, så viste han [kongen] i sin dødsstund ikke alene tydelige tegn på anger, men han fremførte åbenlyst i klare ord løfte til hr. ærkebispen og kirken i Lund om erstatning for sit overgreb, [et løfte] som hans arvinger kan holdes fast på og tvinges til. Selv må han have fået absolution, således som han på sit yderste opnåede syndernes forladelse.
Derfor appellerer vi skriftligt til det apostoliske sæde og [beder om] nævnte sædes beskyttelse mod disse forurettelser, mod hvemsomhelst, vi frygter, og mod alle andre, som har i sinde at gøre ondt imod os, for os og vor kirke medsamt de øvrige sognekirker, der tilhører os i fællesskab eller enkeltvis med de menigheder og folk som hører derunder.
Og vi ville også indtrængende bede hr. ærkebispen, hvis han var tilstede eller hvis det var rigtigt at opsøge ham, om apostoli.10
Vi forpligter os desuden til, ikke at bevise alt som vi har forudskikket, men så meget eller noget deraf, som vil synes at være tilstrækkeligt til at begrunde vore bestræbelser.
Og denne vor appel, opsat og oplæst offentligt i det Herrens år 1261, 13. maj, har vi ladet bekræfte ved de tilstedeværendes segl.
Uddrag af akterne fra den danske konges proces ved pavestolen mod ærkebisp Jens Grand 1296-97. Latinsk tekst bevaret i afskrifter af Rigsbrevbogen (se tekst 13). Oversat efter gengivelsen i Alfred Krarup/William Norvin (red.): Acta processus litium inter regem Danorum et archiepiscopum Lundensem (København: Gad, 1932), s. 179, 194, 215
Kongens advokater erklærer som led i anklagen mod Jens Grand:
[…] Selv vides hr. Jens, dengang han var domprovst i Roskilde, […] således virkeligt at have sagt offentligt, da han på en forsamling af Sjællands indbyggere skulle svare, […] at ingen skulle undre sig over den død, som denne konge [Erik Klipping] fik, da mange af de danske konger ligeledes var blevet dræbt, idet han fortalte, at nævnte konges bedstefader, kong Kristoffer, var blevet forgivet. […]
Jens Grands advokat svarer i sit modindlæg:
[…] Til den tredje artikel […] benægter han indholdet i artiklen, i den form den fremsættes. […]
Kongens advokater erklærer i deres næste indlæg følgende om Jakob Erlandsen:
[…] Ligeledes havde denne med sine slægtninge, støtter, hjælpere og følgesvende i en sådan grad forfulgt ham, at de sagdes at have sørget for og udført, at samme kong Kristoffer blev forgivet og dræbt ved gift. […]
Uddrag af årbogsnotits11 i Yngre Næstvedårbog (går til 1300). Latinsk tekst dels bevaret i afskrift fra 1600-tallet, dels udgivet 1772 efter en anden, nu tabt afskrift. Oversat efter gengivelsen i Erik Kroman (red.): Danmarks middelalderlige annaler (København: Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1980) (herefter: Kroman), s. 86
1259. Ærkebiskop Jakob blev taget til fange på Sankt Agathes nat [= 5. februar]. […] Jarmer satte sig i besiddelse af Sjælland femte dagen efter påske [= 17. april]. Kong Kristoffer døde.12 Ærkebiskop Jakob blev fri. […]
Årbogsnotits i Ældre Sorøårbog (går til 1300). Latinsk tekst dels bevaret i afskrift fra 1600-tallet, dels udgivet 1776 efter en anden, nu tabt afskrift. Oversat efter gengivelsen i Kroman, s.93
1259. Ærkebiskop Jakob blev taget til fange. Kristoffer gik til grunde ved gift.
Uddrag af årbogsnotits i Lundeårbogen (går til 1307). Latinsk tekst bevaret i ufuldstændig samtidig afskrift samt afskrifter fra ca. 1500 og senere. Oversat efter gengivelsen i Kroman, s. 65
1259. Dette år blev ærkebiskop Jakob på kong Kristoffers bud taget til fange på gården Gislebjerg på jomfru Sankt Agathes nat. Og samme år døde13 kong Kristoffer, og ærkebispen kom ud af fængslet. […]
Uddrag af årbogsnotits i Rydårbogen (går til 1288). Latinsk tekst bevaret i afskrift fra ca. 1300 samt tre danske oversættelser. Oversat efter gengivelsen i Kroman, s. 173
1259. Ærkebiskop Jakob blev taget til fange og fængslet på borgen Hagenskov. Kristoffer døde i Ribe. Efter ham herskede hans søn Erik som gjorde meget ondt ved at rane fra kirker og ved ingen ret at skaffe dem der havde lidt vold og uret. […] Greverne af Holsten hærgede store dele af hertugdømmet.14 Jarmer, fyrste af Rügen, hærgede store dele af Sjælland.
Uddrag af årbogsnotits i Ribeårbogen (går til 1324). Latinsk tekst bevaret i afskrifter fra slutningen af 1500-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman, s. 262
1262. […] Ærkebiskop Jakob blev taget til fange i Gislebjerg kirke på Sankt Agathes nat og fængslet på borgen Hagenskov. Kong Kristoffer døde i Ribe, og ærkebispen kom ud af fængslet. Greverne af Holsten hærgede hertugdømmet. […] Jarmer, fyrste af Rügen, hærgede store dele af Sjælland. […]
Årbogsnotits i Sorøårbogen til 1268 (også kaldet Slesvigårbogen). Latinsk tekst bevaret i ufuldstændig afskrift fra slutningen af 1500-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman, s. 105
1259. Ærkebiskop Jakob blev taget til fange på kongens befaling og ført til Hagenskov. Kong Kristoffer døde i Ribe.
Årbogsnotits i Essenbækårbogen (går til 1323). Latinsk tekst bevaret i flere afskrifter fra ca. 1 00 og senere. Oversat efter gengivelsen i Kroman, s. 281
1259. Kong Kristoffer døde. Jarmer hærgede Sjælland. Ærkebiskop Jakob blev taget til fange.
Uddrag af årbogsnotits i Visbyårbogen