Riges Historie, I (København 1732), s. 336f
Caspar Paludan-Müller: »Kong Erik Glipping og den romerske Kurie i Kongens Strid med Ærkebiskop Jakob Erlandsen«, i samme: Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede, IV (København 1872), s. 320f, 32
[…] Kong Kristoffers Død i Ribe den 29de Mai 1259. At han er ryddet afveien ved Gift er vel ikke bevist, fordi Dødsaarsagen ikke blev Gjenstand for en retlig Undersøgelse; men Meningen derom var strax saa almindeligt udbredt, fandt saa fast en Tiltro og maa have havt saa stærke Indicier at støtte sig til, saa at den aldrig er bleven gjendreven, ja ikke engang bestridt af Andre end Kongens og Kongehusets lidenskabelige Fjender. Som Gjerningsmanden udpegedes strax og almindeligt Arnfast, Abbed i Rykloster i Sønderjylland; men Ingen siger os, om han havde Medskyldige og Tilskyndere, eller handlede af sit eget Hjertes Ondskab.
[…]
Jakob Erlandsen var […] i sin gode Ret, da han nu providerede Aarhus Bispestol med en Mand af sit Valg; men han misbrugte denne Ret paa den mest oprørende Maade: han valgte Arnfast, Abbeden fra Ry, den samme Arnfast, hvem et almindeligt Raab betegnede som Kong Kristoffers Giftmorder! […]
Kristian Erslev: Den senere Middelalder (1241-1481) (Danmarks Riges Historie, II), (København: Det Nordiske Forlag, 1905), s.52f
[…] For at gøre Ulykkernes Maal fuldt døde Kong Kristoffer pludseligt i Ribe d. 29. Maj 1259. Det hed sig straks, at han var blevet forgivet af sine kirkelige Modstandere, og man nævnte endog en bestemt Mand som Morderen, Abbed Arnfast af Ryd Kloster; opklaret blev Sagen aldrig. […]
Erik Arup: Danmarks Historie, I (København: Hagerup, 1926), s. 314
[…]
Da var kong Kristoffer I. fjorten dage før, 29. maj, pludselig død i Ribe; det hed sig straks, at Cistercienserabbeden Arnfast fra Rydkloster havde forgivet ham, endog i nadveren. […]
Palle Lauring: Valdemars sønner og Unionen (København: Gyldendal, 1960), s. 34ff
[…]
Og så når atter et budskab landets