gået til alters hos Abbed Arnfast fra Rydkloster 29. maj 1259, og Abbeden har hældt gift i altervinen.
Kristoffer bliver gravlagt foran domkirkens højalter, og da hans kirkelige uvenner mener, at det er for ærefuldt for kirkens fjende, hævder Ribekannikerne, at Kongen på dødslejet har »vist klare tegn på anger og lovet at gi Ærkebispen fuld erstatning for alt«.
At kongen er blevet forgivet i altervinen har man siden tvivlet på, men der er næppe grund til at tvivle om det, som samtiden mener og siger højt. I sit store brev til Jakob Erlandsøn, af 4. april 1264, altså ikke fulde fem år efter Kongens død, går Pave Urban den Fjerde da også ud fra, som en nogenlunde given ting, at Arnfast er Kongens drabsmand.
[…]
At Kristoffer blir dræbt af en kirkemand lyder rimeligt. Tidens politiske metoder er i hele Europa skrupelløst konsekvente, som drabet på Knud Lavard. […] Den kun 40 år gamle Konge dør pludseligt, så vidt vi véd uden at han har været syg. Selv når vi fastholder hans død som et giftmord, er Danmark i det stykke ikke nær på højde med hvad der præsteres i udlandet, så drabet har intet usandsynligt ved sig.
[…]
I en efterskrift til 2. udgave (1974) tilføjer Palle Lauring:
[…] det diskuteres stadig, om Christoffer den Første blev eller ikke blev forgivet af altervinen, som Abbed Arnfast rakte ham i Ribe. Opklaret blir sagen naturligvis aldrig – det er lidt sent med en politiundersøgelse. Det burde i bogen have været nævnt, at kongens altergang er ikke uortodoks. Idag får katoliker ved altergangen kun brødet, men på den tid fik de også vinen, som ved en protestantisk altergang. […]
Erik Kjersgaard: Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448 (Politikens Danmarkshistorie, IV), (København: Politikens Forlag, 1963), s.98
[…] døde han [kong Christoffer] pludseligt i Ribe 29. maj 1259. Dødsfaldet var så belejligt for ærkebispens tilhængere, at det selvfølgelig blev stemplet som mord, og man udpegede abbed Arnfast fra cistercistenserklostret Ryd som gerningsmanden; han skulle have kommet gift i den hellige nadver, da han tog kongen til alters. […]
Helge Paludan: »Tiden 1241-1340«, i Aksel E. Christensen mfl. (red.): Danmarks Historie, I: Tiden indtil 1340 (København: Gyldendal, 1977), s. 448
[…] Da var imidlertid kort før Christoffer 1. død, som det påstodes, forgivet ved nadveren af en af sine kirkelige fjender.
[…]
Helge Paludan: »Danmark før 1332«, i Steen Busck/Henning Poulsen (red.): Danmarks historie – i grundtræk (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2000), s. 56
[…] Hans [Christoffers] regeringstid afsluttedes, da han pludselig blev syg og døde i 1259, ifølge enkedronningen og hendes nærmeste rådgivere, fordi tilhængere af ærkebisp Jakob Erlandsen havde forgivet ham i nadveren. […]
Ludvig Holberg:1 Dannemarks Riges Historie, I (København 1732), s. 336f
[…] Medens denne U-eenighed stod paa, reisede Kongen til Jylland, og begav sig til Ribe for at overlægge med samme Stads Bisp hvorledes denne Tvistighed kunde dempes. Men der blev han af Arnfastoa) Bispen af Aarhuusb), som var did henkommen under Skin at tale med Kongen om det Almindelige Beste, forgiven: endeel siger, at det skeede udi Sacramentet: andre, da han var til Giæst hos ham, hvilket holdtes for et Galanterie eller snarere en god Gierning paa de Tiider mod en bandsatt Konge. Det vederfores Kongens Ligc), som en stor Naade, at det blev begravet udi Dom-kirken i Ribe, og det allene efterdi han havde appelleret til Paven. […]
Holbergs egne noter:
a) Denne Arnfastus var imod Kongens Villie bleven creeret Biskop til Aarhuus. Det er selsomt at Hvitfelt har ikke anført ham udi de Aarhuusiske Bispers Catalogus.
b) Hist. Christoph. I. manuscr. taler derom saaledes: Och siges thett, at samme Konning bleff forgiffuen af Erche-Biskop Jacobs oc Peders Anhængere.
c) Chrantzius2 synes at tilkiende give, at Kong Christopher døde naturlig Viis sigende: Sub extremum pacifice rebus cunctis administratis in fata concessit [til sidst afgik han ved døden efter fredeligt at have ordnet alt]: Maa skee at han af Respect for Geistligheden har fingeret saadan U-videnhed.
Arild Huitfeldt:3 En Kaart Chronologia, Forfølge oc Continvatz, paa huis som her vdi Danmarck skeed oc bedreffuen er … 1182 … indtil … 1448, I (København 1600), s. 285
[…]
Som denne Wenighed stod paa/ drog Kong Christoffer til Judland/ oc foer ind vdi Ribe/ at hand vilde met Bispen sammesteds/ som altid vaar paa hans side/ see/ huad Raad hand kunde finde/ til at nederlegge denne Tuedract/ som var kommen hannem oc Erchebispen imellem/ hvor hand aff Bisp Arnfasto vdi Aarhus/ huilcken Erchebisp Jacob imod Kongens vilge/ sætte til Biscop/ Oc vaar did kommen/ som at tale met Kongen/ om det almindelige Beste/ Bleff forgiffuen/ En deel skriffue/ vdi Sacramentet/ Andre sige/ At der hand vaar hos hannem til Giest/ huilcket vaar en gruelig oc erskreckelig Handel/ enten vdi Sacramentet at forgiffue nogen/ som er indskicket Mennisken til Hielp oc Trøst/ eller oc i andre maader/ den hand haffde suoret Huldhed oc Troskaff/ Men de gode Fædrer actet der ringe om/ oc giorde sig ingen Samuittighed om hannem/ at forgiffue/ effter hand vaar bandsæt/ som vore Jesuiter paa denne dag icke heller giøre/ Oc strax effter hand vaar bleffuen død/ bleff hand sammesteds begraffuen vdi Domkircken/ mit vdi Choret/ hos Bisp Christens Hoffuet aff Ribe/Anseendis hand haffde Appellerit vdi Hoffuetsagen til Rom. Hand døde Aar 1259. […]
Uddrag af Hans Svaning:4 Om Koning Christopher. Original på dansk i Det Kongelige Bibliotek, København. Gengivet efter Kr. Erslev (red.): Svaning-Hvitfeld, Svanings Danmarkskrønike 1241-1282 sammenstillet med Hvitfeld og kildemæssigt oplyst (København: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1928), s.91-93
[…] Siden drog Kong Christopher ind udi Jutland och befandt der Almuegen at værre hannem møgit uvillig for then store Ofverlast, the hafde stedste lid thilforn af hannem och hans Folk i mange Maade. Therfor gaf hand sig ind udi Ribe oc lod strax gribe Biscop Esche oc sette hannem i Fengsel, endog hand hagde althid giort hannum stor Thieniste och Bistand thilforn. Och Koning Christopher belef siden nogen Thid longt i Ribe och torde icke gifve sig ud paa Landet, thil saa lenge hand finge ther sin Helsodt och døde om Eftherhøsten i thet samme Aar, som Archebisp Jacob blef fangen, Aar efther Christi Fødsel mcclix, och ligger begrafvidt i Ribe; och sigis thet for viste, at samme Koning blef forgifven af Archebiscop Jacobs oc Biscops Peders Anhengere. […]
Uddrag af Hans Svaning: Commentari rerum Danicarum. Bevaret i afskrift på latin i Det Kongelige Bibliotek, København. Oversat efter Niels Skyum-Nielsen: Mordet på Kennedy og andre opgaver i kildekritik (København: Munksgård, 1973), s. 250 samt Erslev (se tekst 10), s.92
[…]