eller adkomstbreve. Omvendt er de eneste sikre mangler i skattelisten tre gårde i Salling, der forekommer både i jordebogen fra 1584 og adkomstbreve før 1524 og derfor må have været i klostrets eje 1524.
Eksemplet Mariager må opfattes sådan, at skattelisten faktisk var godt, om ikke komplet dækkende for dette klosters vedkommende, ligesom vi har set det for kron- og kapitelsgodsets vedkommende. Formentlig giver skattelisten et mere dækkende billede end det, man ville kunne konstruere ved at sammenstille jordebog, efterreformatoriske skøder og førreformatoriske adkomstbreve.
Lignende sammenligninger med, hvad der er af kildemateriale, giver grund til at fæste tilsvarende lid til oplysninger vedrørende Viborg St. Hans, Vitskøl, Aalborg Vor Frue, Essenbæk, Tvilum, Alling, Stubber og Maribo klostre. Eneste nævneværdige undtagelse er, at noget Vitskøl-gods, der var bortforlenet før reformationen, ikke var omfattet af klostrets skattebetaling. Derimod er omtalen af godset under Dueholm kloster på Mors meget mangelfuld. I skattelisten nævnes alene to gårde i Hindborg herred. Den ældste jordebog fra 1614 nævner imidlertid hele 23 gårde i Salling (heraf tre i Hindborg herred), og yderligere vides fire gårde i Salling afstået fra Dueholm efter 1536.36 Klostrets brevbog og bevarede adkomstbreve dokumenterer samtidig erhvervelse af alle de 23 gårde, måske undtagen én, plus i øvrigt nogle flere.37 Godset må have tilhørt Dueholm hele tiden, men skatten er af en eller anden grund ikke betalt til Morten Hegelund. Det mest mærkelige er i grunden, at skattelisten nævner to bønder, men ikke alle de andre. Derimod har en gennemgang af kilderne til en række andre klostres gods kun afsløret én besiddelse i området, der mangler i skattelisten: en gård under Vestervig kloster, som kendes både fra et førreformatorisk adkomstbrev og en jordebog fra 1615-1616.38
Grinderslev og Ørslev klostres gods er kun omtalt summarisk i skattelisten. Grinderslev betalte i 1524/25 skat af 20 tjenere. Klostret blev 1581 bortskødet, angiveligt med alt sit tilliggende.39 Det omfattede da 28 gårde, seks bol og to møller i Salling og en enkelt gård på Mors. Ørslev kloster betalte et samlet beløb svarende til normalskatten af 50 bønder for sine bønder i Salling og Fjends herred samt skat af en gård i Gislum herred. Sammenligningsgrundlaget består af en sammenstykning af flere kilder. Klostrets centrale gods blev bortmageskiftet 1584 og kendes da fra skødet.40 Resten lagdes som “Ørslev klosters overløbsgods” til Hald len og kendes fra en jordebog fra 1599/1600.41 Endelig kendes fire mageskifter før 1599.42 Holdes disse kilder sammen, giver de til resultat, at klostret før reformationen må have ejet 103 gårde og en mølle i Salling og Fjends herred, hvor der blev betalt skat for 50 bønder, samt otte gårde i Sydhimmerland, hvor der blev betalt for én.
Bispegodset er kun summarisk omtalt i et bilag til skattelisten. Et detaljeret kendskab til bispegodset har vi fra Hald lensregnskaberne 1541-1546, idet Hald len var stiftslen. Stiftsgodset nævnes i separate lister, der dog også omfatter sognegejstlighedens gods, som bispen havde herligheden af. De dækker ti af de herværende 11 herreder. Oppebørselslisterne fra disse ti herreder omfatter i alt 461 gårde. Hertil skal lægges et par godsmasser, der var afstået før 1541.43 Bispegodset i Hindsted herred var ikke omfattet af Hald-regnskaberne, da det var bortforlenet separat. Det meste kendes fra to lensbreve.44 Til sognegejstlighedens gods må videre lægges en del gårde, der kendes som sådan i Hald lens jordebog 1594 og Dronningborg lens jordebog 1579/80, men ikke forekommer i regnskaberne fra 1540’erne.45 Det drejer sig om 20 gårde. Endelig kommer hertil de egentlige præstegårde. Et udgangspunkt for at opgøre dem er Troels Dahlerups analyse af pastoratsforholdene i Viborg stift.46 Der er regnet med én præstegård pr. pastorat. Det giver 47 præstegårde.
Heller ikke Asmild klosters gods forekommer i skattelisten. Flere forhold peger på, at skatten er betalt sammen med skatten af bispegodset. Asmild ejede hele Asmild sogn bortset fra bispens andel, som kendes. Klostergodset kan da bestemmes ved at fratrække bispegodset fra den ældste fortegnelse over birket fra 1671.47 Øvrigt gods kendes kun fra et skøde 1546 og et brev 1561.48
Endnu en mangel er det centrale gods til St. Sørens hospital i Testrup. Hospitalet betalte i 1524 skat af tre bønder i Hindsted herred, men ikke af bønder i hjemherredet Rinds. Hospitalets gods lagdes 1545 til hospitalet i Viborg.49 Det ejede i 1699 hele Testrup by, der bestod af en hovedgård og ni små bol.50 De kan eventuelt have været skattefri.
Alt i alt kan vi opsummere konklusionen vedrørende skattelistens dækning af kirkegodset i tre dele. For det første mangler visse institutioner helt eller næsten helt. For bispegodsets, det derunder liggende sognekirkegods’ og Asmild klosters gods’ vedkommende er det forklaret ved, at der blev betalt samlet skat for alt dette gods for sig. Manglerne indskrænker sig derefter stort set til Dueholms betydelige tilliggende i Salling. For det andet har de summariske angivelser af gårdtal vist sig upålidelige. For Ørslev og Grinderslev klostres vedkommende var de alt for lave, for kapitelsgodset på Furs mere overraskende for høje – eller rettere omfatter tallet her formentlig også nogle fiskerhuse. Men for det tredje synes de specificerede lister over enkelte bønder at være stort set pålidelige og dækkende, hvor de findes. For både kapitlets og for en række klostres vedkommende (specielt vigtige er Mariager, St. Hans og Stubber) må skattelistens oplysninger faktisk anses for bedre, end hvad man ville kunne nå frem til ved at måtte sammenstykke meget senere jordebøger med middelalderlige adkomstbreve. Hvor disse kilder stemmer overens, er det let nok at bygge på dem, men i de tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, ville det være svært at afgøre, hvilken side man skulle hælde sit hoved til. Det kan skattelisten i høj grad svare på.
Gårdsæder og ugedagsmænd
Der er langt færre supplerende kilder angående adelsgodset end vedrørende kron- og kirkegodset. Det skyldes dels, at de adelige arkiver er langt dårligere bevaret end de statslige (herunder de tidligere kirkelige institutioners), dels at man for adelsgodsets vedkommende ikke på samme måde kan bruge kilder, der er væsentligt adskilt i tid, da arvedelinger, køb og salg gjorde adelsgodset langt mere labilt end kirke- og krongodset. For adelsgodsets vedkommende er skattelisten derfor meget vigtig. For enkelte adelspersoners vedkommende findes der dog et sammenligningsgrundlag i form af forskellige skøder og jordebøger. Hvor de findes, er de brugt. Resultaterne svarer til dem, vi har fundet for kron-, kapitels- og klostergodset: Der er generelt god, om end ikke total overensstemmelse.
Et særligt tolkningsproblem i forbindelse med adelsgodset knytter sig imidlertid til de summariske oplysninger om “gårdsæder” ved en række godsejere. Registret over Ringsted og Ramsø herreder nævner tilsvarende et betydeligt antal “gårdsæder” i mange sogne. Erik Ulsig når frem til, at gårdsædebegrebet dels gælder huse, dels smågårde, hvis væsentligste ydelse var hoveri.51 1524-listens gårdsædebegreb synes at være i hvert fald delvis anderledes. Således nævnes gårdsæder udelukkende som tilliggende til adelige hovedgårde. Betegnelsen synes at dække de nærmeste hoverigørende