the Council and its imposition all over the realm. Correspondence and accounts show in detail the levying by tax collectors and the final payments to the King’s residence by the appointed officials. The coronation tax was unusual in the stipulation of an exact amount, 100,000 guilders, which the Council swore to provide before the Kieler Umschlag in January 1526. The amount included not only the taxation of the peasants, but also four other special taxes, i.e. of bishops, the holders of fiefs, the towns and the parish churches.
1 Om middelalderens skatter henvises generelt til Mikael Venge, Danmarks skatter i middelalderen indtil 1340, Dansk Skattehistorie, I, København 2002; Mikael Venge, Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536, Dansk Skattehistorie, II, København 2004. Om Hallandslisten se Venge 2002, s. 106-112, 146-147. Lektor, cand.polit. Niels Geert Bolwig takkes for konstruktiv kritik af denne artikel.
2 NLR s. 377, 435.
3 RA, Egeskabene B 5 e, 1531 15-12, Frederik I til rigsrådet i København.
4 Kristian Erslev, Erik af Pommern, hans Kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens Opløsning, København 1901, s. 141; Jens E. Olesen, “Kongemagt, birgittinere og Kalmarunion”, Birgitta, hendes værk og hendes klostre i Norden, red. Tore Nyberg, Odense 1991, s. 180.
5 Venge 2004, s. 31-39, 60-62.
6 DDR 2, s. 102. Jf. William Christensen, Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede, København 1903, s. 531-536.
7 DDR 2, s. 151.
8 DM 2. rk. V, s. 149-152. Jf. Mikael Venge, “På falderebet”, Zise – Told- og Skattehistorisk Tidsskrift, 2001, s. 117-119.
9 Christensen 1903, s. 533.
10 Handlingar till Nordens historia, utg. Lars Sjödin, III, Stockholm 1979, s. 154-156; jf. Mikael Venge, Det gamle Aalborghus. Told og skatter på Christian II’s tid, København 1991, s. 62-63, 72-73.
11 RA, Danske Kancelli, Frederik I’s registranter, C pag. 352 verso. Jf. Venge 1991, s. 42; Frederik I’s håndfæstning i AKG II, s. 68.
12 RA, Danske Kancelli B 9 pag. 14. Jf. Lektor Povl Helgesens historiske optegnelsesbog sædvanlig kaldet Skibykrøniken, oversat af Arnold Heise, København 1890-1891, s. 86, samt Troels Dahlerup, “Ukritiske betragtninger over Christiern II’s rigslovgivning”, Middelalder, metode og medier. Festskrift til Niels Skyum-Nielsen, red. Karsten Fledelius, Niels Lund og Herluf Nielsen, København 1981, s. 271; Søren Balle, Statsfinanserne på Christian 3.s tid, Århus 1991, s. 83-84.
13 Venge 2004, s. 332, 361-362, 399-400.
14 “Hermed skulle I være fri for den landeskat, I er pligtige at give Os til Vor kroning”, hedder det indsmigrende i Frederik I’s brev om sølvskatten, givet i lejren for København den 13. juli 1523. RA, Danske Kancelli, kopibog maj-september 1523. Brevet er mærkværdigvis ikke medtaget i FFR, jf. Johan Hvidtfeldt, “Kanslere og kancelliembedsmænd under Frederik I”, Til Knud Fabricius, red. Hans H. Fussing, København 1945, s. 35.
15 RA, Rigens råds breve, Egeskabene K, 6. Rådets brev er trykt i DM 2. rk. I, s. 213-215. Brevet er gennemskåret og leveret tilbage som tegn på, at dets løfte om de 100.000 gylden var indfriet. Frederik I’s garanti i ‘herredagsprotokollens’ version er trykt DM 2. rk. V, s. 20-22. Dens gejstlige ophav ses af, at overskriften glemmer de verdslige lensmænd. Jf. generelt om kroningsskatten C.F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie under Hans, Christiern den Anden, Frederik den Første, Gustav Vasa, Grevefeiden 1497-1536, 4, II, København 1870, s. 352-361 samt noten s. 571-572; Venge 2004, s. 361-380.
16 DM 2. rk. V, s. 8-13. Jf. rigsrådets svar s. 14 og 16.
17 I rådets proposition af 13. juli (RA, Egeskabene B 5 e), der må opfattes som et svar på et oplæg fra kongen, optræder først de to adelige kommissærer, som skulle ledsage de kongelige skatteopkrævere og “tilhjælpe”, at skatten blev opkrævet, hvilket vel må oversættes: lægge autoritet, indflydelse og magtmidler til opkrævningen. Dernæst de to rigsråder, der oppebar skatten i hvert stift fra de kongelige skatteopkrævere. Det er kun dem, der udtrykkeligt “tilskikkes”. Vel efter krav fra Frederik I, der herved fik navngivet de personer, der var ansvarlige for, at kroningsskatten blev indleveret på Koldinghus. Derimod nævnes de to kommissærer ikke senere under opkrævningen, og måske er ordningen blevet opgivet. Lidt påfaldende får det geografisk spredte Fyns stift hele fem beskikkede – en på Langeland og to på Lolland-Falster foruden de to på selve Fyn – mens alle andre stifter nøjes med to. Kroningsskatten af Fyns stift ankom altså til Koldinghus i tre afdelinger. Måske har man på enhver måde søgt at gardere sig imod Odensebispen Jens Andersen Beldenaks indblanding.
18 Dette fremgår af det ene af to fragmenter af rådets forhandlingsindlæg, begge desværre stærkt korrumperede, RA, Egeskabene B 5 e. Jf. rådets svar af 13. juli, smst.
19 Udtrykket kongelig majestæt tyvstartede under Christian II, hvor jeg har set det anvendt et enkelt sted i kancelliakterne, men optræder først officielt i rigsrådets andragende om kroningen den 13. juli 1524. Det bruges også af rådet, da man drøftede kongens ønske om at få årets kirketiender (se andet fragment i note 18), samt dukker op flere steder i kancelliets optegnelser 1524-1525. Således i en jordebog over Gedsergård, som Laurits Knob “har vor nådige herres kongelige majestæts brev oppå” (RA, Reg. 108 A nr. 14, jf. omtalen af 10. august, tre dage efter kroningen, i FFR s. 22). Den nye, imponerende betegnelse for monarken har tydeligt været højeste mode i kroningsåret.
20 RA, Henrik Krummediges arkiv, Missiver fra Frederik I, 1524 23-7.
21 I propositionen af 13. juli hedder det blot: “om de ville ikke have dem registreret”. Her drejer det sig ligesom i skattebrevet af 21. juli tydeligt kun om gårdsæderne, men da skatten faktisk blev udskrevet 14. september, fik godsejerne ret til selv at registrere også fæstebønderne (se nedenfor).
22 RA, Danske Kancelli B 38 c, 1524 5-11.
23 RA, Danske Kancelli B 38 c, 1524 11-11.
24 Optegnelse om ærinder pålagt