stiftsgodset, der ikke er med i listerne over de enkelte herreder. Som tillæg til listen findes imidlertid en summarisk liste over skattebetaling af bispens bønder. Den anfører i alt 491 skattebetalere i de 11 herreder. Alt i alt betyder det, at der var betalt skat af mindst 3.041 betalere.
Der er en række problemer ved at bruge en liste, der registrerer skatteydere, til at tælle gårde. Antallet af bondegårde kan defineres som antallet af landbrug, beboet af personer af bondestand, som var store nok til at forsørge en familie. Vi ønsker altså ikke at medtælle husmænd, der ikke i hovedsagen kunne leve af deres brug. Skattelisten taler imidlertid blot om “mænd” eller “tjenere” uden at specificere, hvem de omfatter. Grupper som husmænd og håndværkere dukker først op i skattebreve sidenhen.22 1524/25-listen rummer intet sted betegnelsen husmænd. Derimod nævnes i alt seks inderster og 21 bolsmænd, deraf henholdsvis fem og otte for sig i særlige afsnit. De betalte alle 8 skilling eller mindre i skat – dvs. højst en tredjedel af den normsatte skattesats. I alt 160 skatteydere eller 7 % af alle gav 9 skilling eller mindre i skat. Mulige identifikationer i andre kilder viser imidlertid, at en del af disse faktisk besad gårde. Yderligere betegner bol i Jylland normalt smågårde. Derfor er det valgt at medtælle alle skatteydere, hvis de ikke direkte benævnes inderster.
I en række tilfælde betalte to eller flere skatteydere sammen. Her er det store spørgsmål, om de havde hver sin gård, eller om det er et udtryk for det kendte jyske fænomen med flere brugere på samme gård. I hertugdømmet Slesvig regnede man på krongodset i 1540’erne skattemæssigt med et fast antal matrikulære gårde, skønt der på mange af dem var to brugere.23 Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i vor skatteliste, i hvert fald ikke i større omfang. I en række tilfælde boede de sambeskattede i forskellige landsbyer, og i langt de fleste tilfælde gav de beløb, der svarede til den fulde skattesats for hver skatteyder. Generelt synes det derfor rimeligt at regne med, at der er tale om individuelle bønder, om end man nok må bevare en vis mistanke mod de i alt 30 bønder, der to og to kun betalte skat for én gård.
I hele perioden fra 1530 til 1660 var adelige ugedagsmænd skattefrie.24 Bevarede lister fra dele af vort undersøgelsesområde fra 1525 og 1528 tyder på, at det samme var tilfældet, idet der i visse sogne med adelige hovedgårde var ingen eller få skatteydere.25 Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet i 1524. En enkelt adelig godsejer, Christoffer Kruse til Vingegård, betalte skat for “gårdsæder og ugedagsmænd” og en række andre for “gårdsæder”. Som der nærmere skal argumenteres for nedenfor, synes ordet gårdsæder brugt lig det senere begreb ugedagsmænd. Disse synes altså faktisk beskattet 1524/25.
Alt i alt ser det således ud til, at man som hovedregel kan omregne skatteydere til gårde. Der synes stort set ikke at have været andre grupper med, og omvendt synes ingen særlig gruppe af gårdmænd at være friholdt. Det betyder dog ikke, at skattelisten er en fuldstændig fortegnelse over gårdmændene i de 11 herreder. Det forhold, at listen direkte eller indirekte omfatter 3.041 bønder, hvilket kun svarer til 85 % af det samlede gårdtal i herrederne i 1680’erne, peger kraftigt i retning af, at dækningen er ufuldstændig. Der er derfor behov for at inddrage yderligere kildemateriale.
Dette behov er der også, fordi skattelisten ikke giver tilstrækkelige oplysninger om bopælen for de bønder, den medtager. Skattelisten er stort set entydig på herredsniveau, i og med at den består af separate lister for hvert herred. Denne opbygning brydes kun undtagelsesvis. Det er straks vanskeligere på de lavere niveauer. Det gods, der nævnes summarisk, er der ikke nærmere geografiske oplysninger om. Af de 2.200 individuelle skattebetalere er der klare stedsoplysninger ved ca. halvdelen i form af et bynavn eller et ibid, mens der intet står ved den anden halvdel.
For en mindre dels vedkommende kan denne mangel afhjælpes ved hjælp af to skattelister fra henholdsvis 1525 og 1528.26 Den første dækker hele undersøgelsesområdet bortset fra Salling, den sidstnævnte Middelsom og Sønderlyng herreder. Disse lister er ordnet efter sogne, men til gengæld står der intet om, hvilken godsejer bønderne hørte under. I det omfang bønder uden stedsbetegnelse i 1524-listen nogenlunde sikkert kan genfindes i disse senere lister, kan deres hjemsted afgøres på den måde. Listerne fra 1525 og 1528 kan dog kun bruges positivt, mens der ikke kan lægges noget i manglende genkendelse, da disse lister tydeligvis langt fra omfatter alle bønder.
De supplerende kilder til kron- og kirkegods
På grund af de problemer, der er i brugen af skattelisten, er det øvrige kildemateriale gennemgået og konfronteret med skattelisten. Gennemgangen omfatter for kron- og kirkegodsets vedkommende et kildemateriale svarende til det, der er brugt i andre lokal- og regionalundersøgelser.
De bedste supplerende kilder findes for kron- og selvejergodsets vedkommende og specielt fra Skivehus lens (Sallings) fire herreder i form af en lensjordebog i Claus Gjordsens samlinger.27 Jordebogen er ikke dateret, men i og med at fru Karen (Gøye) nævnes som lensmand, må den dateres til perioden 1524-1531. Den er altså næsten samtidig med skattelisten, og vi har derfor håb om ikke blot at genfinde gårdene fra skattelisten, men også de fleste skatteydere ved navn.
Bruttooverensstemmelsen mellem kilderne er god. Skattelisten omfatter i alt 238 skattebetalende “bønder og krontjenere” i Sallings fire herreder – jordebogen 240 besatte gårde foruden 31 øde selvejergårde og en øde fæstegård. Tallene for skatteydere er identisk med antallet af besatte gårde i jordebogen i Rødding herred, mens jordebogen har to besatte gårde mere end skattelisten i Nørre herred og syv gårde mere i Hindborg herred, men til gengæld syv besatte gårde færre i Harre herred.
På sogneniveau er forskellen endnu noget større. Skattelistens oplysninger er tolket på den måde, at personer uden stedsbetegnelse forsøgsvis er henført til samme sogn som nærmest ovenstående person med stedsangivelse. 140 af skattelistens 238 skatteydere kan derpå genkendes ved navn i jordebogen i det sogn, hvor vi ventede at finde dem. Yderligere syv bønder genfindes ved navn, men i et andet sogn end det ventede. Vi har dermed i alt genfundet 62 % af skattebetalerne ved navn. Geografisk medfører vor nye viden om de syv bønders bopæl, at yderligere ti af skattelistens bønders bopæl må omtolkes ud fra rækkefølgen. De fleste knytter sig til nogle særlige “selvejergodser”, hvor én selvejer ejede gårde i flere byer. Stort set alle tilfælde knytter sig til ét herred: Nørre. Hypotesen om, at bønder uden stedsbetegnelse skal henføres til samme sogn som nærmest foranstående med stedsbetegnelse er altså ikke helt sikker, men holder dog i de fleste tilfælde. Den vil i det følgende blive brugt til at udfylde mindre huller, men ikke til at placere lange rækker af bønder uden stedsbetegnelse.
Efter denne ændrede tolkning af i alt 17 bønders bopæl i skattelisten, synes denne at have 14 bønder/gårde, der ikke findes i jordebogen, mens denne på sin side har 16, der mangler i skattelisten. Blandt de sidste er det mest entydige, at jordebogen rummer otte kongelige fæstegårde i den lille by Vinde tæt ved Skivehus. Disse er der intet spor af i skattelisten, og de synes friholdt for skatten, måske fordi de var besat med kongelige ugedagsmænd. Resten af uoverensstemmelserne er spredt over forskellige sogne, dog sådan at skattelisten generelt har lidt flere gårde i Harre herred, hvor jordebogen til gengæld omfatter en del øde selvejergårde. Nogle af disse synes at have været besat 1524/25.
For Nørlyng herreds vedkommende findes en jordebog svarende til Skivehusjordebogen i Claus Gjordsens samlinger, men til gengæld savnes et særligt afsnit om selvejere og kronfæstere i skattelisten, idet disse angives at stå blandt lensmanden, hr. Mogens Lauridsen (Løvenbalk)s egne bønder. Jordebogen viser imidlertid, at lenet Nørlyng herred kun omfattede otte selvejerbønder! Mindst seks af disse kan genkendes