ens.52 At der var tale gårde nær en hovedgård, kan fastslås ved Visborggård og Skovsgård, hvor adkomstbreve nævner netop samme antal fæstegårde eller bol i hjemsognet, som der i 1524 angiveligt var gårdsæder.53
Gårdsæderne synes at have udgjort en særlig skatteklasse. Ved Vingegård opregnes ved navn 20 tjenere, der alle betalte én mark hver med henvisning til, at de var gårdsæder og ugedagsmænd. Ellers nævnes gårdsæder kun summarisk. I fire tilfælde nævnes antallet og en samlet skattesum, der i ét tilfælde var 7½ mark for otte gårdsæder, i de tre andre tilfælde kun 10½-12 skilling pr. gårdsæde. Ved seks hovedgårde kender vi kun det samlede skattebeløb for gårdsæder.
For Skjerns vedkommende må gårdsæderne være lig med bønderne i Skjern birk. Noget af birket kendes fra en synsforretning efter opstemningen ved Dronningborg mølle, det hele fra et skifte fra 1583 efter den 1561 afdøde Christoffer Rosenkrantz.54 De viser, at der rent faktisk var 38 bønder og en mølle i Skjern birk, men der betaltes kun 24 mark for dem 1524 eller ca. 10 skilling i gennemsnit, svarende til det laveste skatteniveau, vi ellers har mødt. Ved de fem andre godser er der ikke andre muligheder end at omregne skattebeløb til gårdtal. Vi kender ikke direkte skattesatsen for gårdsæder i 1524, men Vingegård-eksemplet tyder på, at den normative sats var en mark pr. bonde, om end de andre eksempler peger i retning af, at den faktiske skattesats oftest var lavere. Her er det valgt at omregne de fem andre beløb efter formlen én mark = én bonde.
Ved hovedgården Gjandrup (Fussingø) har vi end ikke en skattesum, idet dette gods’ gårdsæder var helt fri for skat med henvisning til deres fattigdom. Bevarede adkomstbreve dokumenterer, at ejeren og hans far havde erhvervet mindst seks gårde i hjemsognet.55 Da der må have været gods til Gjandrup også før, er det samlede antal gårdsæder skønnet til 15. Endelig nævnes der slet ingen gårdsæder til Tjele – ene af alle større hovedgårde, der var hjemsted for sin ejer. Det er så meget mere påfaldende, som ingen af hr. Mogens Lauridsen (Løvenbalk)s mange specificerede bønder i skattelisten angives at bo i hovedgårdssognet Tjele og det lille nabosogn Foulum, skønt en lavhævd fra 1490 omtaler en del gods til Tjele her.56 I 1688 var der 20-22 gårde i Tjele sogn (nu inklusive Foulum), og dertil vides, at der i mellemtiden var nedlagt 12 gårde i Tjele by.57 I skattelisten fra 1524 nævnes i alt kun ni gårde under forskellige ejere i disse to sogne, og i 1525, hvor ugedagsmænd var skattefri, var der i alt kun tre skatteydere i Tjele sogn. Det er derfor fundet rimeligt at tillægge Tjele 15 gårde i Tjele og Foulum sogne.
Ud over disse korrektioner er det ikke fundet forsvarligt at regne med adelsgods, der ikke er belagt i skattelisten. Alle sikre hovedgårde i området synes repræsenteret i skattelisten, og det samme gælder langt de fleste personer bosat andre steder, som vi har belæg for som godsejere i området.
Undersøgelsens fuldstændighed
Efter disse korrektioner kan det nu kendte antal af gårde under forskellige ejere rekonstrueres til 3.378. I forhold til det tidligere opgjorte antal på 3.041 skatteydere er det en stigning på 337. De 79 kommer af, at der er regnet med 32 adelige hovedgårde og 47 præstegårde. Andre 36 kommer af, at der er benyttet en særlig omregningstakst for gårdsæder. Inddragelsen af andet kildemateriale har således alt i alt kun øget gårdtallet med 222 eller 7 %.
For krongodsets vedkommende er tallet kun øget helt marginalt. Kirkegodset er øget med 165 gårde, dels ved at nogle summarisk angivne tal i skattelisten viste sig alt for lave, dels fordi skattelisten helt (eller næsten helt) manglede enkelte institutioners gods. For adelsgodset har der ud over den ændrede takst for gårdsæder derimod kun været tale om yderligere at øge antallet af bønder med 14 gårde i Skjern birk og syv gårde i øvrigt og et skøn over gårdsæder til Tjele og Gjandrup på i alt 30.
Det store spørgsmål er, om vi derved har opnået en dækkende rekonstruktion af godsforholdene i 1524. Umiddelbart må det vække skepsis, at inddragelsen af andre kilder har betydet en så markant større forøgelse af tallet for kirke- end for adelsgods. Det kunne meget vel afspejle, at det supplerende kildemateriale er meget bedre for kirkens end for adelens vedkommende.
En vis fornemmelse af dækningsgraden kan det dog give at konfrontere de her fundne tal med de ældste kendte fuldstændige gårdtal. Det drejer sig dels om tallene fra præsteindberetningerne 1651, dels om matriklerne fra 1662-1664 og 1682-1688. Et nærmere studium af præsteindberetningerne må dog vække nogen skepsis.58 Der synes at være tale om en meget vekslende praksis for, hvad der karakteriseres som helgårde, halvgårde og bol. I visse områder kaldes mange gårde halvgårde, i andre ganske få, og i nogle sogne korresponderer antallet af gårde med antallet af landbrug over 1 td. htk. 1688, i andre tilfælde er det antallet af gårde, halvgårde og bol. Derfor er det valgt at bruge matriklen fra 1688 som sammenligningsgrundlag. Det er gjort i tabel 1.
Af tabellen fremgår, at det her rekonstruerede gårdtal svarer til ca. 93 % af det kendte antal gårde over 1 td. htk. i de 11 herreder i 1688. Forskellen udgør ca. 250 gårde. Dertil kommer, at de kendte bondegårdsnedlæggelser i forbindelse med oprettelse og udvidelse af hovedgårde før 1688 kan opgøres til ca. 45 gårde i området.59 Vi har dermed en samlet forskel mellem det rekonstruerede gårdtal og gårdtallet 1688 plus kendte nedlæggelser på knap 300 gårde.
Tabel 1: Rekonstrueret gårdtal i 11 midtjyske herreder 1524, sammenlignet med 1688
Kilder: Gårdtal 1524: Porskrog Rasmussen 1985 (med korrektioner). Gårdtal 1688: Henrik Pedersen, De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V’s matrikel 1688, København 1925.
Denne forskel er meget ujævnt fordelt. På herredsniveau er der næsten fuld overensstemmelse i Middelsom, Sønderlyng, Gislum og Rødding herreder og relativt beskedne mangler i Nørre, Harre, Nørlyng og Rinds herreder, mens der endelig er betydelige mangler i Hindborg, Fjends og Hindsted herreder. Går vi ned på sogneniveau, er der god overensstemmelse i langt de fleste sogne i Nørlyng, Sønderlyng, Middelsom, Rinds og Gislum herreder, når vi korrigerer 1688-tallene for de kendte nedlæggelser i mellemtiden. Det peger på, at der generelt har været tale om et meget konstant gårdtal i disse herreder 1524-1688. Når vi i et til to sogne pr. herred har fundet klart færre gårde 1524, end der var i 1600-tallet, må der derfor formodes at være tale om reelle huller i undersøgelsen.
I Salling er det meget svært at komme nærmere på en forståelse, da så mange gårde i 1524 ikke har kunnet placeres på sogn. Vi kan dog konstatere, at vi i 1524 generelt har fundet færre gårde på halvøen, end der senere var. Om der faktisk var færre gårde, eller differencen udelukkende skyldes mangler ved undersøgelsen, lader sig næppe afgøre. Noget af forklaringen kan dog ligge i, at der i Salling er flere tilfælde, hvor vi kun har summariske angivelser af adelsgods ved de lokale hovedgårde. Erfaringen fra kirkegodset peger på, at disse angivelser (eller de summariske skattebetalinger) oftest var for lave.
I Fjends herred er det derimod tydeligt, at vi har god overensstemmelse i ca. halvdelen af sognene, men store mangler dels i Daugbjerg sogn, dels i de fem sammenhængende sogne Højslev, Ørum, Tårup, Kobberup og Feldingbjerg. Opdelingen følger ikke de naturlige skel. Fra dette herred har vi enkelte spor af gods, vi ikke hidtil har medtalt. Slægten Munk vides at have haft gods i Daugbjerg sogn både før og efter 1524. I 1611 omfattede dette gods i alt ni ejendomme